Chamber Games Impro Comedy

I Danmark har improvisationsshows – særligt de morsomme af slagsen – en helt speciel kulturarv at slås med. Er man, som jeg, barn af 80´erne, husker man nok programmerne Så Hatten Passer, eller Hatten Rundt, hvor et hold skuespillere, der blandt andet talte Niels Olsen, Torben Zhelder og Søren Hauch Fauchsbøll, improviserede små sketches, godt hjulpet på vej af sedler, eller mundtlige bud fra publikum. I sin tid var det god lørdagsunderholdning og med til at skabe en interesse for teater, men har måske også givet improvisationsgenren et lidt bøvet image i Danmark. Det er med dette i rygsækken, at jeg lørdag aften sætter mig i sæderne på Tetaer ZeBu, hvor Chamber Games Impro, giver deres bud på hvad improteater...

Den Lille Havfrue

Min datter begynder spontant at græde, da vi taler om, at jeg har set Den Lille Havfrue, og hvad den handler om. H.C. Andersens udgave – den RIGTIGE! Den udgave, hvor hun dør til sidst. Det Kongelige Teater og instruktør Anastasia Holst Nørlund giver mørket og dysterheden frit spil, sådan som eventyret rigtigt er og af samme årsag, er det absolut ikke en børneforestilling. Min datter kan altså roligt beholde sine salte tårer. Salt er også det hav, som havfruerne befinder sig i. De græder ingen tårer på havets bund, men til gengæld må de lide des mere. I Julian Juhlins kostumer, er de hverken smukke eller grimme, men de er helt sikkert ikke som havfruer er flest.Væk er lyserødt...

Kant

Der er langt fra Nørrebro til Frederikssund, men min datter på 8, som er min faste teaterpartner, når det gælder børneteater, og jeg, tager gerne turen. Vi skal se forestillingen Kant, baseret på Jon Fosses børnebog fra 1990, af samme navn. Jeg har ikke læst bogen på forhånd og ved derfor helt grundlæggende ikke hvad forestillingen handler om, hvad der desværre viser sig at være lidt af en ulempe. Anton Hjorth er den 9-årige Kristoffer, der forsøger at falde i søvn på sit aftendunkle værelse. Det går dog ikke så godt, for en million spørgsmål trænger sig på, der i tusmørket, hvor alt er i ordnet uorden, i scenografien af Filippa Berglund. Kristoffers mor, (Sofie Pallesen) sidder i rummet ved...

Verdens Bedste Onemanshow

Det er ikke længe siden jeg så Morten Kjær fræse omkring på bagsiden af grønsværen som Stig Tøfting i No Regrets. Inden da husker jeg ham fra den særdeles rørende børneteaterforestilling, Billes Bekymringer, med Teater Doegdi. Men nu står han på egne ben i sit helt eget comedyshow, der tager udgangspunkt i Mortens egen fortælling. Det er nu Tobias Rahim og det famøse billede med hans nøgne kønsdele, der pryder scenen inden showstart. Og i sammenligning med Rahim, kan enhver jo få mindreværd. At Morten Kjær alligevel prøver med blomst i munden og bar numse, sætter scenen meget præcist. For det handler om hvordan man definerer sig selv. Hvad er det der ryger i rygsækken? Alt det man ikke er...