Skal jeg nu være helt ærlig, har jeg aldrig set en Kristján Ingimarsson forestilling før. Og det er måske et lidt dårligt udgangspunkt, idet Liberty, er en fejring af Ingimarssons 25 års jubilæum. Jeg kender til hans forestillinger, men har aldrig oplevet en selv og er faktisk ganske spændt. Jeg forventer fysikalitet, humor og udfordring. Ingimarsson entrerer scenen med den ene fod i en indkøbskurv, et kæmpemæssigt mælkebøtteflag og en hjelm på hovedet. Det ser tosset ud, men det stemmer godt overens med fortællingen, for mælkebøtteflaget skulle angiveligt være idioternes flag og Ingimarsson inviterer os da også til at opleve forestillingen frem for at forstå den. Og det er nok fornuftigt, for det der foregår på scenen er mere intuitivt...

Når man ser på verden af idag, kan man spørge sig selv hvordan i alverden vi, som menneskehed, er kommet hertil. Krige, et klima der løber løbsk på grund af menneskeskabte forandringer, uendelige stridigheder imellem et lige så uendeligt antal grupper med næsten ens, men alligevel forskellige holdninger og værdisæt. Hvorfor kan vi ikke finde ud af at leve i fred og fordragelighed? Netop dette spørgsmål kan man opleve et bud på, hvis man begiver sig til Mungo Park i Allerød, hvor instruktør Kristoffer Lundbergs forestilling Verdensherskerne, leder os igennem 100 minutters gennemgang af den menneskelige udviklingshistorie. Det lyder måske kedeligt, men det er det nu langtfra, for manuskriptforfatterne, der består af Lundberg selv samt Rasmus Krone, har taget udgangspunkt...

Hendes smertensskrig lyder som en skærebrænder igennem Riises landsted, hvor Teater Magma i disse dage opfører deres performanceinstallation Tilbage. Imens sidder jeg i et andet og rum og lytter til en version af den oplevelse der har ledt til dette skrig. Igen et andet rum flimrer en 50´er film henover skærmen, mens andre rum står tomme. Teater Magma, med iscenesætter og dramatiker Katinka Hurvig Møller i spidsen, udforsker mindets anatomi. Hvilke faser udgør et minde, hvilke versioner er vi i de forskellige faser og kan man overhovedet adskille bearbejdelsen af minder på den skematiske måde? Vi møder fortrydelse, retfærdiggørelse, håb for et yngre jeg – men også dyb forvirring. Hurvig Møller har delt installationen op i 5 rum – 5...

At alderen trykker lidt manifesterer sig, da jeg introducerer denne forestilling for min datter, der skal med. Hun spørger med stor undren: “Hvad er et klippekort?” Der er lidt konceptforvirring idet jeg får forklaret noget om buskørsel og endnu værre bliver det, da forestillingen ikke handler om at køre bus. Nuvel, vi får opklaret misforståelsen og min datter forstår konceptet. At et klippekort tydeligvis er en ældgammel anordning for børn i målgruppen for denne forestilling, har ikke så meget med forestillingens kvalitet at gøre. Men morsomt er det. For det er en meget fin forestilling, som instruktør Signe Kærup Dahl har iscenesat på teater ZeBu. Det er Dahls erklærede mål, at skabe et rum, hvor svære følelser som sorg og...

  Der var én ting jeg håbede på, inden premieren på den nye Matadormusical, der havde premiere torsdag aften. Det var, at manuskriptforfattere Susanne Bier og Anders Thomas Jensen havde taget aktivt stilling til, hvilke historier de ville fortælle. For 24 afsnit af en elsket tv-serie, kan umuligt blive til 2,5 timers fornuftigt teater, hvis man vil have alt med, bare husk tilbage på DR´s eget horrible forsøg på at iscenesætte tv-serien for nogle år tilbage. Der ér taget stilling. Den centrale historie der fortælles, er den om Mads Skjern der kommer til Korsbæk, hvor han udfordrer den gamle hakkeorden og placerer, hvad der med tiden skal blive et forretningsimperium, lige midt på Korsbæk Hovedgade. “Korsbæk er nem at overse,...