Verdensherskerne

Når man ser på verden af idag, kan man spørge sig selv hvordan i alverden vi, som menneskehed, er kommet hertil. Krige, et klima der løber løbsk på grund af menneskeskabte forandringer, uendelige stridigheder imellem et lige så uendeligt antal grupper med næsten ens, men alligevel forskellige holdninger og værdisæt. Hvorfor kan vi ikke finde ud af at leve i fred og fordragelighed?

Netop dette spørgsmål kan man opleve et bud på, hvis man begiver sig til Mungo Park i Allerød, hvor instruktør Kristoffer Lundbergs forestilling Verdensherskerne, leder os igennem 100 minutters gennemgang af den menneskelige udviklingshistorie. Det lyder måske kedeligt, men det er det nu langtfra, for manuskriptforfatterne, der består af Lundberg selv samt Rasmus Krone, har taget udgangspunkt i Yuval Hararis bog Sapiens og sjældent har man oplevet så morsom og skarp en gennemgang af menneskehedens historie.

For engang var vi flere menneskearter – nu er vi blot Sapiens – Homo Sapiens. Og vi er godt igang med at ødelægge vores eksistensgrundlag. Hvorfor og hvordan er dét sket og hvad kan vi gøre for at ændre det? Arenaen er sat i en gymnastiksalslignende scenografi, konstrueret Josefine Thornberg-Thorsøe, halvegs-uret tæller ned fra hundrede og de tre skuespillere sætter igang på deres rejse mod forståelse, klædt i sportstøj, tandbeskyttere og med passende opvarmning, der foregår mens publikum tager plads i salen, som om man kan vinde konkurrencen om menneskehedens historie.

Over stok og sten går det med mangfoldige, og især morsomme, nedslag i historien. Nana Morks vrider sig på scenen med spredte ben og hvedeeg der sprøjter sine korn til alle sider, som den hysteriske hvede, der tigger om at blive domesticeret. Herefter er menneskeheden ubønhørligt underlagt den disciplin det kræver at dyrke jorden og passe afgrøderne. Vi er igang med bondesamfundet og Alexander Mayah Larsen høster jorden og fejer samtidig scenen for de vildfarne korn, med sin store saksekost. Da kapitalismen gør sit indtog, må man lytte godt efter for at forstå alle detaljer i Sebastian Henry Aagaard Williams gennemgang. Alle tre medvirkende bliver ofret i religionens, kapitalismens og kolonialismens navn, mens trappekasser hives ud og ind af scenografien og bruges som podier. Det er hæsblæsende og sjovt, men også tankevækkende og skræmmende.

Forestillingen er underholdende, selvom det store nedtællingsur, hvor vi kan følge med i hvor langt vi er i forestillingen, virker en smule trættende. Man kommer til at sidde og følge med i nedtællingen og selvom skuespillerne virkelig gør deres ypperste, så bliver den hurtige, hæsblæsende og noget overfladiske gennemgang (vi har kun 100 minutter) netop også forhindrende for, at man rigtigt kommer i kontakt med historien og forestillingens budskab.

Ukueligheden sejrer dog til sidst og selvom Homo Sapiens bliver modløse mod slutningen af forestillingen, så er der heldigvis altid den mulighed, at prøve igen imorgen. At gøre det bedre imorgen. At rette alle fejltagelserne imorgen, så verden, også i fremtiden, forhåbentlig er et beboeligt sted. Verdensherskerne er forestillingen om, hvordan vi sejrede os selv ihjel. Den har konkurrenceelementet i fokus med dommerfløjter, nedtælling og sportstøj, men spørger hvad det egentlig skal gøre godt for? Hvad skal vi bruge konkurrencen til? Verdensherskerne giver ingen klare svar, men peger mod det håb, at vi, Homo Sapiens, altid har været og altid vil være resiliente, forhåbentlig også i denne omgang.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Rumle Skafte

Inviteret