Genkalder du følelsen af teenageoprør? Af ikke at kunne forstå, endsige at have lyst til at forstå din mor? Eller måske følelsen af, som mor til et teenagebarn, ikke at kunne finde vej ind til din genstridige datter, der tydeligvis foragter dig? Den gamle græske tragedie: “Elektra”, originalt af Euripides, men i Anja Behrens udgave på Husets Teater, sat sammen af flere forskellige tekster, til et fortættet kammerspil med vanviddet og desperationen i centrum. “Her starter historien, hvor alle er ofre!”, erklærer Asta August som en sparsomt klædt Elektra, i starten af forestillingen. Alle er ganske vist ofre, men alle er også bødler, som det skal vise sig. Og vi er da heller ikke mange minutter inde i forestillingen, før...

Det er ikke lang tid siden jeg første gange blev introduceret til myten om Lillith – Adams første kone. Myten kommer af en fortolkning af 1. Mosebogs to første kapitler, der kan forstås på den måde, at Gud først skabte manden og kvinden og derefter skabte en ny kvinde. Men hvad blev der af den første kvinde? I myten hedder hun Lillith og blev fordrevet af Paradiset og gjort til en fæl dæmon, da hun gerne ville stilles lige med Adam. Således har myten om Lillith igennem historien været et symbol på det djævelske hunkøn, men er i nyere tid også blevet et symbol for feminismen. Med denne myte som bagtæppe, er der lagt i kakkelovnen til en gedigen revselse...

Hvilke fordomme dukker uforvarende op i dit hoved, når du tænker på arabiske kvinder? Selvom jeg anser mig selv som fordomsfri, dukker der alligevel spontant billeder op, af tildækkede kvinder, mere eller mindre veluddannede og med familien og religionen som omdrejningspunkt. Men så er der den anden arabiske kvinde. Den afdækkede, nøgne, men også skamfulde arabiske kvinde, der ikke lever op til de fordomme som samfundet uværgerligt konstant møder hende med. Gode intentioner eller ej. Den anden arabiske kvinde står på scenen i aftem. Og hun kan faktisk ikke være mere afdækket, hverken fysisk eller mentalt. I sin egne autofiktive tekst, fortæller Hanin Georgis sin personlige sandhed om at være arabisk i Danmark. Om at være misforstået, blive fejlfortolket, om...

At kombinere kunstskøjteløb og elskede Disneykarakterer og ikke mindst den ikoniske musik fra de mange film, virker som lidt af en genistreg. Det store fremmøde af børn i alskens Disneykostumer, med deres forældre og bedsteforældre i hånden, i Ballerup Superarena, vidner om, at Feld Entertainment, der står bag konceptet, har fat i den lange ende. De har også fat i den økonomisk lange ende, for man skal ikke træde mange skridt ind af indgangen, før sælgerne fra showet har fat i ens pengepung og her er der altså ikke noget der koster under 100 kroner. Vi gav 120 kroner for en spand popcorn (!) og selvom man jo bare kan lade være med at købe noget, bliver det alligevel hurtigt...

Teater Vestvolden i Hvidovre har fået et flot, stort, nyt hus, der stemmer overens med dets ambitioner og dets mange besøgende i svingende aldersgrupper. Jeg er her for at se: “Tro, Håb og Gorgonzola”,  en forestilling baseret på Lars Daneskovs børnebog, produceret i samarbejde med Teater Masken. Anton bor sammen med sin mor, Ostedamen, ovenpå deres ostebutik. Anton har ingen far. En aften, da de ser deres yndlingsserie sammen, siger Ostedamen pludselig: “Sådan en mand skulle man have!” Dette fremkalder en dyb undren i Anton, men snart går den vilde jagt på at finde præcis sådan en mand til Antons mor. En mand med lange arme, der kan nå ostene på de øverste hylder. Deres snedige plan involverer blandt andet...