Den Anden Arabiske Kvinde

Hvilke fordomme dukker uforvarende op i dit hoved, når du tænker på arabiske kvinder? Selvom jeg anser mig selv som fordomsfri, dukker der alligevel spontant billeder op, af tildækkede kvinder, mere eller mindre veluddannede og med familien og religionen som omdrejningspunkt. Men så er der den anden arabiske kvinde. Den afdækkede, nøgne, men også skamfulde arabiske kvinde, der ikke lever op til de fordomme som samfundet uværgerligt konstant møder hende med. Gode intentioner eller ej.

Den anden arabiske kvinde står på scenen i aftem. Og hun kan faktisk ikke være mere afdækket, hverken fysisk eller mentalt. I sin egne autofiktive tekst, fortæller Hanin Georgis sin personlige sandhed om at være arabisk i Danmark. Om at være misforstået, blive fejlfortolket, om den konstante indre dialog, der gør en simpel beslutning om typen af sandwich til frokost, kompliceret.

Samtidig folder Georgis sin kulturs – vores kulturs – grundlæggere ud. Vidste du for eksempel, at den første kvindelige forfatter kom fra Assyrien, det gamle navn for Irak? Eller at der på et tidspunkt fandets en kvindelig Gud for krig og erotik i mellemøsten? Som byggesten projiceres de mange vigtige Assyriske og Babylonske videnskabsmænd- og kvinders bedrifter op på Blaagaard Teaters sorte vægge, som en katedral af ældgammel viden, som vi slet ikke vidste vores samfund byggede på.

Stemmerne trænger sig på både auditivt og fysisk, når højttalere sænkes ned fra loftet. De har hver deres stemme, som de har svært ved at holde for sig selv og som sender stød af ubehag gennem Georgis. Og de skal igennem lidt af hvert, disse højttalere, fra dinglende dildoer til total afkobling. Mai Katsumes scenografi er næsten ikke tilstede, men det der er, er enormt virksomt. En enkel mikrofon er både mikrofon og epilator og trækker sig langsomt fra Georgis, når hendes sandheder bliver lidt for ubekvemme.

Hanin Georgis har sammen med instuktørdebutant, Özlem Saglanmak skabt en dynamisk forestilling, der går lige i flæsket på vores fordomme og av, av, av det gør ondt undervejs. Georgis manifesterer sig for alvor på en scene med et nærvær og en fyrighed der nægter at lade os gå fra salen uden at vi bliver rusket godt igennem. Men det er også disse heftige og velspillede scener, der gør, at resten af forestillingen mister pusten lidt. For her er meget virkelig spændende, velgennemtænkt og tankevækkende at komme efter, men tempoet er for ujævnt og svingende forestillingen igennem. Vi tilbydes dog en vigtig indsigt og selverkendelse, som vi nok alle kunne bruge lidt af. Hanin Georgis er ankommet. Og jeg tror, hun er kommet for at blive.

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om Den Anden Arabiske Kvinde her.

📸: Zuhal Kocan

Inviteret