Titlen på denne forestilling er temmeligt retvisende. Det er virkelig ikke Romeo og Julie vi overværer på scenen. Det ER dog en forestilling om kærlighed. Om altædende, stormende og overrumplende kærlighed, om overfladisk kærlighed, og om inderlighed kærlighed, der måske får musikken til, for en stund, at lyde falsk, men som til gengæld giver intimitet og nærhed. Palle Granhøj og Granhøj Dans har, sammen med 4 dansere og 2 musikere, skabt en forestilling der nok tager udgangspunkt i kærlighedshistorien mellem Romeo og Julie, men som udvider og udfordrer den. I centrum står to musikere – en kvindelig violinist og en mandlig cellist. I modsætning til når lyden blot kommer gennem højttalerne, giver liveoplevelsen af musikken på scenen en helt anden...

Teatret Slotsgården gæstespiller med sidste års forestilling, Misantropia, på torvet foran Teater V, helt indtil først i september. Forestillingen er en (meget fri) fortolkning over Moliéres komedie Misantropen, fra 1666. I denne udgave, har den dog fået en ordentlig overhaling og er blevet bragt op til nutiden. Hovedkaraktererne kommer, i Johan Sarauws iscenesættelse, til at hedde André og Celeste. Hvor André er en tænksom type, der går op i at sige sandheden for enhver pris, også selvom den gør andre kede af det, er Celeste en mere fri og socialt omgængelig kunstner, der er lige på randen af sit store gennembrud. De to danner et umage par og det går da heller ikke helt gnidningsfrit. For Celeste er flirtende af...

Det vrimler med børn og deres voksne foran den midlertidige operascene, der er opstillet på på Den Røde Plads på Nørrebro, onsdag formiddag, hvor jeg også sætter mig til rette for at overvære forestillingen Troldeprinsessen, som Syng Højt står bag. Det vrimler også med hvepse, for børnene har medbragt deres formiddagssnacks og det tiltrækker de små bæster og skaber en del uro under forestillingen. Overrasket bliver jeg, da min egen datter vinker til mig et par rækker bagude – hun er der for at se forestillingen med sin klasse. Operasangerne Frederik Zetterstrøm og Denise Beck, flankeres af Popsi og Krelle og et kor af lokale børn og unge – trollingerne. Det er troldeprinsessens fødselsdag. I gave får hun noget helt...

Nogle dage inden jeg skal overvære “Macbeth in concert” på årets Shakespearefestival i Helsingør, får jeg en mail om, at festivalen har kunstsikret deres forestilling og har flyttet den indendørs i det nærliggende kulturværft. Dette for at undgå, at scenen flyver væk med de medvirkende, under et par dages heftigt stormvejr. Det er nu ganske vindstille den aften jeg ser forestillingen, men beslutningen var nok klog alligevel. Det føles dog lidt somom denne energieksplosion af en teaterkoncert ikke rigtig kan være inde i kulturværftet. Der er er simpelthen for meget saft og kraft til det mindre, lukkede, blackboxrum og man savner den rustikke gamle Kronborg i baggrunden. Det er den tyske skuespiller Christian Friedel, som nogle måske kender fra serien...

Det er 9 år siden foreningen BalCon så dagens lys. Siden da har den udviklet platformen DanseDrømme, hvor professionelle iscenesættere, samarbejder med unge amatører og skaber en danseforestilling med udgangspunkt i de unges liv og perspektiv. I år hedder forestillingen: “Krop”, koreograferet af Tim Rushton og med udgangspunkt i Pina Bausch´s metode, hvor de unge hver især er blevet interviewet om deres forhold til kroppen. Det tager koreografien udgangspunkt i, mens nogle lydbidder fra disse interviews bruges som underlægning under dansen. De 22 unge amatører udgør et imponerende syn, i deres hvide, mærkværdige skjorter, designet af Maja Brix og 7 designstuderende. De placerer sig langs væggene, mens to unge i midten snor sig ind og ud af hinandens kroppe, snart...