
Titlen på denne forestilling er temmeligt retvisende. Det er virkelig ikke Romeo og Julie vi overværer på scenen. Det ER dog en forestilling om kærlighed. Om altædende, stormende og overrumplende kærlighed, om overfladisk kærlighed, og om inderlighed kærlighed, der måske får musikken til, for en stund, at lyde falsk, men som til gengæld giver intimitet og nærhed. Palle Granhøj og Granhøj Dans har, sammen med 4 dansere og 2 musikere, skabt en forestilling der nok tager udgangspunkt i kærlighedshistorien mellem Romeo og Julie, men som udvider og udfordrer den. I centrum står to musikere – en kvindelig violinist og en mandlig cellist. I modsætning til når lyden blot kommer gennem højttalerne, giver liveoplevelsen af musikken på scenen en helt anden...