Macbeth in Concert

Nogle dage inden jeg skal overvære “Macbeth in concert” på årets Shakespearefestival i Helsingør, får jeg en mail om, at festivalen har kunstsikret deres forestilling og har flyttet den indendørs i det nærliggende kulturværft. Dette for at undgå, at scenen flyver væk med de medvirkende, under et par dages heftigt stormvejr. Det er nu ganske vindstille den aften jeg ser forestillingen, men beslutningen var nok klog alligevel.

Det føles dog lidt somom denne energieksplosion af en teaterkoncert ikke rigtig kan være inde i kulturværftet. Der er er simpelthen for meget saft og kraft til det mindre, lukkede, blackboxrum og man savner den rustikke gamle Kronborg i baggrunden.

Det er den tyske skuespiller Christian Friedel, som nogle måske kender fra serien “BabylonBerlin” og hans band “Woods of Birnam”, der står bag denne energiudladning. Friedel har selv instrueret og spiller alle roller, i en lang monolog, der skaber et spændende psykisk spil mellem stemmerne. Er de indre eller ydre? Han er ledsaget af et utroligt opfindsomt og finurligt brug af visuals og teknologi, der forbløffer mig undervejs i forestillingen.

Vi starter til slut i historien, hvor Macbeth, efter adskillige mord, endelig må møde sandhedens time og det vanvidsmørke, der har indhentet ham. Som publikum, er det en god idé lige at genopfriske historien, også fordi den spilles på tysk. Godtnok med danske og engelske overtekster. Man kan dog også vælge at give helt slip på teksten, som jeg gjorde flere gange, og bare lade sig glide ind i det immersive univers.

Da først “Woods of Birnam” for alvor går igang, banker elektrorocken imod os. Det er højt, så højt at jeg må liste et par ørepropper op af tasken og jeg tænker med medlidenhed på de ældre mennesker der sidder bag mig, som jeg har under mistanke for at tro, at de skulle se en regelret og teksttro opsætning af Macbeth.

Musikken er mørk, ligesom Friedels mange forskellige figurer og spiralerer ned i afgrundsdybet, ledsaget af mord på mord. Friedel skifter mellem de forskellige roller, af og til blot stille og andre gange mere spektakulært. Han anvender blandt andet en imponerende kamerateknik, hvor han, på skærmen på bagvæggen, spiller med sig selv. På samme skærm kører hele tiden dystre, smukke, virkningsfulde og dynamiske billeder, designet af Jonas Dahl og Clemens Walter. Samspillet mellem forestilling og teknologi skaber et univers, man kan lade sig opsluge i. Andre effekter bruges også meget virkningsfuldt, blandt andet transformeres Friedel til en mytisk skabning med uhyggelige og stikkende øjne, lige for øjnene af os. Forestillingen er et godt bud på integration af teater og teknologi uden at den giver køb på teaterelementet.

Skal man absolut dryppe malurt i bægeret, bliver stilen lige lovlig ekspressiv. Der er megen råben ind i mikrofonen og stilistiske, langsomme bevægelser henover scenen. Der er også meget og svært forståelig tekst – det er jo Shakespeare, men man kunne med fordel have skåret ned og dyrket vanvidsuniverset mere.

Det er fremsynet af Shakespearefestivalen, at invitere “Macbeth in concert”, som bud på en helt ny måde at lave Shakespeare på. Det er tilmed både flot og smukt og langt hen af vejen velfungerende, særligt på den visuelle side, hvor alskens specialeffects spiller op mod mere klassiske teatervirkemidler. Christian Friedel viser både hvilken dygtig skuespiller han er, men demonstrerer også en stemme der kan alt, fra den fineste falset, ovet belting til growling. Macbeth og Shakespeare får en indsprøjtning med tysk saft og kraft og det klæder dem begge!

⭐⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Bo Nymann og Lutz Michen