Don Juan

Jeg er efterhånden bekendt med en del af de kongelige operasangere og bliver også mere fortrolig med scenekunstformen. Som skrevet tidligere, er opera den scenekunstform, jeg er mindst fortrolig med. Tidligere på sæsonen har jeg set La Boheme og Tosca – begge skrevet af Puccini. I aften skal jeg se: “Don Juan” af Mozart. En helt anden slags musik, fra en ganske anden tid end de førnævnte. På forsiden af programmet hiver Don Juan skjorten af og under står hans navn. Man får mindelser om det ikoniske S under Clark Kents skjorte. Don Juan tager temmelig tit tøjet af. Han er nemlig en vaskeægte kvindebedårer (eller krænker?) og de svimlende høje erobringstal remses op, så det er svært at tro,…

Ugens Rapport

Der sker noget, der varmt kan anbefales, i skuespilhuset i øjeblikket. Historien om den nu afdøde Kurt Thyboe, chefredaktør på ugens rapport fra 1971-1981, er blevet en vellykket forestilling, der både indkapsler en tid og giver et portræt af et menneske, der var lidt udover det sædvanlige. Ugens rapport’s blikfang var den nøgne kvinde på forsiden, men bladet i sig selv handlede om, at fortælle historier. Gerne med så meget schwung og action, at det næsten var for godt til at være sandt. Men ‘ugens rapport lyver ikke’, som det gentages igen og igen, selvom jeg nu er overbevist om, at der blev pyntet gevaldigt på sandheden hist og pist. Jagten på de mange utrolige historier, var ikke fri for…

Teaterkoncert C.V. Jørgensen

Der roder rundtom Aveny-T, der er ved at bygge om og gøre klar til at springe ud som et spritnyt ungdomsteater. Det er lidt desorienterende at komme ind af bagindgangen i de nye, men ikke helt færdigbyggede lokaler. Følelesen af desorientering varer ved et stykke vej ind i 1. akt af Teaterkoncert C.V. Jørgensen, men gudskelov varer den ikke ved. Det er teaterkoncertens Grand Ol’ Man Nikolaj Cederholm, der har instrueret holdet, der primært består af musikere. De agerer, spiller og synger og bærer dermed forestillingen igennem helt alene. Det er skønt og befriende at der ikke sidder et kæmpe orkester, men at de medvirkende også har ejerskab over musikken. Arrangementerne står en anden af teaterkoncertens Grand Ol´ Men bag,…

Kvinde kend din krop

Jeg har ikke læst bogforlægget fra 1975, men jeg kender den af omtale og nu kan man så genopleve den reumertvindende forestilling på Mungo Park i Allerød. Bogen om kvindens krop vakte ramaskrig da den udkom. Siden 2011 har forestillingen spillet on and off i Allerød og det vidner alt andet lige om, at forestillingen kan noget særligt. Men i disse år sker der igen et nybrud i forståelse af køn og i det hele taget af den omgangsform vi har med hinanden, og det sætter forestillingen i et andet lys. For så revolutionerende er det altså ikke længere, at kvinder har kønsbehåring og gerne vil bestemme over deres eget kønsliv. Kvinde kend din krop har ingen egentlig handling. Istedet…

Sandmanden

Jeg har siddet med dem ofte i den psykiatriske akutmodtagelse. Mennesker, langt inde i en psykose. Så langt at de er svære at nå. Det er samme følelse jeg har mens jeg ser forestillingen ‘Sandmanden’ på Sort/Hvid. Med den undtagelse, at jeg ikke er sikker på om jeg selv er omfattet af den mærkværdige tågeverden, der omslutter Sort/Hvid og forvrænger virkeligheden. For hvem ser i virkeligheden klarest – den der virker gal, eller alle os andre, der afleverer vores øjne og vores data til ukendte digitale skyer. I medgift får de også vores forstand og vores evne til at se kritisk på omverdenen. Christian Lollike har skabt en syret feberdrøm af den slags man virkelig gerne vil vågne op fra….

Tandfeen

Denne forestilling er nomineret til en Reumert i kategorien ‘Årets børne- og ungdomsforestilling 2022’. Derfor glæder jeg mig til at se forestillingen og med Patraskets forrygende udgave af ‘Pinocchio’ in mente, er mine forventninger i top. Patrasket har en særegen stil, som jeg rigtig godt kan lide. De tager børn seriøst og så laver de nogle virkelig flotte og sjælfulde dukker der spiller hovedrollen, også i denne forestilling. ‘Tandfeen’ har baggrund i Kim Fupz Aakesons bog: “Hvidt og blidt & kridt”, om Anton, der har fået en lillesøster. Hun ligger beslag på forældrenes opmærksomhed, får dem til at skændes og græder i øvrigt natten lang. Da Anton en aften taber en tand, beslutter han sig for at vente oppe på…