Aveny-T gør det, der er deres proklamerede mål. De trækker de unge i teatret. Det er fredag aften, og jeg har indfundet mig i salen på Aveny-T. Gennemsnitsalderen er ca 15 år yngre end mig. Selvom jeg må sande, at jeg ikke for alvor hører til det unge segment længere, så fryder jeg mig over, at det lykkes Aveny-T at lokke unge i teatret. Selskabet bag mig diskuterer højlydt, at man jo ligesågodt kan gå i teateret fredag aften, det koster nogenlunde det samme som at gå til koncert. Eller måske endda lidt mindre. Hvad er det så vi skal se? Det er: “Sex”. Den succesfulde TV-serie på tv2play, af samme navn, er omdannet til teater, endda med den oprindelige...

Det er 3. gang jeg sætter mig i sæderne i glassalen i Tivoli, for at se årets Crazy Christmas Cabaret med Vivienne McKee, Andrew Jeffers og David Bateson i front. Jeg er derfor helt med på de mange skøre traditioner, der hører denne kultoplevelse til og det føles vidunderligt trygt, at vi endnu et år får lov at sige: “Boo” og: “Hooray” på de helt rigtige steder. Crazy Christmas har et kernepublikum, der kommer år efter år, og det forstår jeg godt. Indrømmet – man skal være til denne form for humor for at det giver mening, men det er jeg heldigvis og derfor morer jeg mig også kosteligt i løbet af aftenen. McKee og co har lavet en opfølger...

Med den fine oplevelse jeg havde for nyligt med: “Eventyrlige Dæmoner” på Bådteatret i baghovedet, er jeg spændt på at se Riddersalens forestilling: “Vintersilhuetter”. Den tager nemlig også udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr. Det er bestemt ikke første gang denne forestilling spiller på Riddersalen og for mange familier er det blevet en tradition at se den. Det er dog første gang jeg ser den og med mig har jeg min 6-årige datter. “Vintersilhuetter” er en forestilling for børn, så derfor er tonen lidt mere munter og scenografien er til den hyggelige side. Men forestillingen starter i mol med en fin version af: “Der er noget i luften”. Det, der er i luften, er eventyr og en udforskning af alle tings...

Efter halvanden uges teaterpause på grund af sygdom og ferie, har jeg denne lørdag taget min søn under armen og sammen er vi rejst til Kronborg for at se Hamletscenen formidle Shakespeares: “Helligtrekongersaften”, til børn helt ned til 6 år. Det har forårsaget en betydelig bearbejdning i Shakespeares, til tider, lidt langsommelige fortælleform. Endda står der kun 2 skuespillere på scenen og selvom de er ledsaget af adskillige finurlige dukker, jonglerer de alligevel et hæsblæsende persongalleri på en knivsæg. Helligtrekongersaften er den 12. dag efter jul og på Shakespeares tid, blev der typisk holdt maskebal på denne dato. Man talte om en særlig julemagi, der kunne spille folk et puds. Shakespeares: “Helligtrekongersaften” er, ultrakort fortalt, en klassisk forvekslingskomedie. Alle bliver...

Krig er svær at forstå. Det har det altid været og det vil det formentlig blive ved med at være. Men i krigstider er der ofte dukket bemærkelsesværdige mennesker op. ‘Tolken – hvortil min verden går’, er historien om Ingeborg Steman, der under 1. Verdenskrig arbejdede som tolk i Horserødlejren, hvor der boede russiske krigsflygtninge. Hun var et bemærkelsesværdigt menneske der, udover at lære flere sprog, også så flygtningene som mennesker, ikke de farlige skabninger, som resten af samfundet gerne ville tro de var. Hun forelskede sig sågar i en af dem. På scenen i Parkteatret i Frederikssund, står Sarah Juel Werner, Brian Hjulmand og Karen Nielsen. De spiller det kammerspil, som instruktør Søren Iversen og Andreas Dawe har udarbejdet...