Buster og Mig

At tage hul på de uforståelige voksnes problemer, på en scene, foran en flok børn og endda at behandle alkoholmisbrug fra et barneperspektiv, kan nok virke som lidt af en mundfuld. Men Meridiano Teatret med Giacomo Ravicchio i spidsen, har alligevel kastet sig ud i det og endda med stor dygtighed.

Det er indersiden af et gammelt, patineret cirkustelt, der møder os på scenen. Diskret cirkusmusik spiller i baggrunden. En sjov figur med lange klovnesko, bukser, der er alt for store og en lidt ludende holdning, går og fejer gulvet. Det er drengen Lukas, med cirkushunden Buster. Vi møder også hans far og det på en måde, så vi ikke er i tvivl om hvad det drejer sig om. Han ligger, dødrukken, henslængt over et bord, med en flaske i hånden. Og han er ked af det, uden vi helt ved hvorfor. Drengens hund Buster, er en fræk gavtyv, der hjælper ham med at råbe faderen op. En dag får faderen nok og vil jagte Buster væk.

Giacomo Ravicchio har et helt stilfærdigt tag om forestillingen, der nok behandler en tung problematik, men alligevel formår at få humor og varme til at stå som en central del af fortællingen. Dette skyldes blandt andet den charmerende cirkushund Buster, der får salen, der er fuld af børn, til at hvine af fryd. Buster er, udover at være cirkushund, også drengen Lukas´ eneste ven og det lille cirkusnummer, hvor Buster pludselig er et hundehoved på en menneskekrop, er storartet.

Og forestillingen er langt hen af vejen sjov, men der er hele tiden en alvorlig undertone. Serafín Ziqeur Xaviers lidt ludende holdning og, helt klart, ensomme karakter, drengen Lukas, gøgler rundt på scenen så vi griner, men hans stilfærdige besked til faderen: “Mig og Buster synes du drikker for meget”, rammer lige i hjertekulen. Lars Berg er den “Bap-Bap-Bap”- snorkende far, der knap nok kan gå et skridt uden at tage en tår af lommelærken fra inderlommen. Savnet til den afdøde kone driver hans misbrug i en grad, så han ikke kan se resten af det gode der er foran ham. Berg spiller den mystiske voksne der har problemer, der kan være svære at forstå for et barn, med præcision, men også loyalitet. Han er ikke den onde, men han har helt klart brug for hjælp.

Meridiano Teatret har lavet en helt underspillet og stilfærdig forestilling om alt det usagte, der kan hobe sig op mellem forælder og barn, og om de ting, vi, som voksne gør, der kan være så svære at forstå. Forestillingen er på samme tid utroligt morsom og nænsom i den måde den behandler den tunge problemstilling på. Det bliver aldrig trist eller dystert, men afspejler egentlig bare en situation, som alt for mange børn kender. Flot børneteater fra Meridiano Teatret, der også viser et udtalt mod, ved at gå i krig med en vigtig problematik.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Ditte Valente

Inviteret