Matador

Det Magiske Klippekort


At alderen trykker lidt manifesterer sig, da jeg introducerer denne forestilling for min datter, der skal med. Hun spørger med stor undren: “Hvad er et klippekort?” Der er lidt konceptforvirring idet jeg får forklaret noget om buskørsel og endnu værre bliver det, da forestillingen ikke handler om at køre bus. Nuvel, vi får opklaret misforståelsen og min datter forstår konceptet. At et klippekort tydeligvis er en ældgammel anordning for børn i målgruppen for denne forestilling, har ikke så meget med forestillingens kvalitet at gøre. Men morsomt er det.

For det er en meget fin forestilling, som instruktør Signe Kærup Dahl har iscenesat på teater ZeBu. Det er Dahls erklærede mål, at skabe et rum, hvor svære følelser som sorg og ensomhed, kan få ørenlyd. Dramatiker Inge Duelund har skrevet teksten om den 8-årige Gerda, der mister sin morfar Mads, som hun har et meget nært forhold til. Sammen spillede de nætterne mørke og drømmene lyse. En dag dør morfaderen, men Gerda kan besøge ham med et magisk klippekort, der dog ikke har et uendeligt antal klip. Eller har det?

Nanna Eide spiller den 8-årige Gerda, og selvom min 7-årige ledsager gør en anelse indsigelser mod hendes voksne størrelse, så er hun alligevel med på præmissen. Eide har en tilpas umiddelbar og glad energi, men skaber også et sug i maven, når hun forklarer sin døde morfar hvor ked af det hun blev, da han pludselig var væk. Jonas Munck Hansen spiller morfaderen og sætter også musik til forestillingen med fint afdæmpet spil på sin guitar med musik komponeret af Søren Dahl Jeppesen. Astrid Kjær Jensen låner vuf og vov til hunden Santana og overrasker med et utroligt repertoire af hundelyde.

Scenografien af Jonathan Hjorth er hyggelig og afdæmpet når vi befinder os hos morfaderen, men omdannes undervejs til blanke vægge med morfaderens yndlingsblomst, solsikken, efterhånden som Gerda accepterer hans død og bearbejder den og i takt med at hun bruger sine magiske klip.

I Danmark har vi ikke let ved at tale om de svære ting. Sorg er en af dem, til trods for, at vi alle oplever at miste mennesker vi elsker. Derfor er det vigtigt, at nogle sætter samtalen igang, men også griber den igen på nænsom vis. Det Magiske Klippekort er et godt bud på en samtalestartende forestilling, der også kan hjælpe med at sætte ord på den hjemløse kærlighed som sorg er og kan opleves som. Forestillingen kan varmt anbefales, men hav et lommetørklæde med og bered jer på en åbenhjertig snak med jeres børn om døden.

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Emilia Therese

Inviteret

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Matador