No Regrets

“Jeg skal spille imorgen!” Sætningen, er kendetegnende for Stig Tøfting og hans mindset i forestillingen No Regrets. Den er baseret på hans selvbiografi fra 2005 og det er blevet til et intenst stykke teater, der fortæller historien om en mand, der både har overlevet barske livsvilkår, men ovenikøbet også har formået at blive en særdeles succesfuld forboldspiller, på trods af et voldsomt og eksplosivt temperament, der også førte til flere voldsdomme.

Jeg ved ikke meget om Tøffe på forhånd. Der er vist noget med noget vold, er der ikke? Og forældrene? Hvad skete der med dem? I forestillingen er det centrale traume om forældrenes tragiske død, gemt helt til sidst. Og her er vi som publikum klar til at modtage historien om faderens voldsomme handling.

At skulle spille imorgen, er en drivkraft, der får Tøfting igennem de svære perioder. Et fast holdepunkt i et liv, hvor alle vil have noget af ham konstant, og hvor han selv har svært ved at sætte grænser. Morten Kjær har en udpræget fysisk lighed med Tøfting. Sveden driver af ham, for Tøftingkarakteren er i konstant bevægelse. Han er både den hårdtarbejdende fighter med jernviljen, men også den, der har lidt svært ved at finde et fast holdepunkt i livet. Kæresten og senere hustruen Betina spilles af Sara Line Møller Olsen. Hun bliver det faste holdepunkt, selvom hun må stå en del igennem i kølvandet på Tøfting.Møller Olsen spiller hende ligefremt og bramfrit med sin gedigne københavneraccent. Selv når det er hårdest, holder hun fast i kærligheden til Tøfting. Hun er klædt i kjoler i forskellig farve, med samme snit – blå, rød og hvid, hvor den hvide, meget sigende, først kommer på til sidst, efter deres lille søns død.

De 3 øvrige medvirkende spiller et væld af skiftende roller. Snart er de holdkammerater, snart andre og mere perifere personer. Holger Østergaard spiller de skiftende trænere, lige fra mafiosotyper til tysktalende indpiskere, mens Matias Hedegård Andersen konstant fremsætter dødstrusler mod den modtagelige Tøffe. Caspar Juel Berg er utroligt irriterende som den pågående journalist, der konstant har kameraet oppe i ansigtet på Tøfting, men han er også skøn som den smarte Brian Laudrup, der konstant ævler i telefon, så ingen andre kan komme til.

Det hele foregår på bagsiden af grønsværen, bogstaveligt talt, for scenegulvet er belagt med et kunstgræstæppe, der vender græssiden nedad. Prisen som professionel atlet er høj, og for Tøfting, der kom fra en svær baggrund, var den endnu højere. Miljøet i 70´erne og 80´erne var ikke gearet til at tage hensyn. For professionelle fodboldspillere, var der ikke andet end kampen imorgen, koste hvad det ville.

No Regrets er et intenst stykke teater om en ektraordinær mand, der har betalt en høj pris, men som også kan lære os noget om vedholdenhed og udholdenhed, og ikke mindst om hvordan man overlever – og lever – mod de sværeste odds.

⭐⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Montgomery

Inviteret