Afbrudt Samliv

Langt de fleste har stiftet bekendtskab med demens i en eller anden form. Personligt har jeg både oplevet det i familien, men især på mit arbejde som læge. Med dette in mente, er det egentlig underligt, at jeg ikke er stødt på emnet i teatersammenhæng, før nu. Teater V og Vendsyssel teater, har i coproduktion skabt: “Afbrudt Samliv”, med netop dette tema som omdrejningspunkt.

På scenen sidder en nydeligt klædt kvinde, i en nydelig sofa, i en nydelig stue. Hun tænder for fjernsynet og vi kan hurtigt konstatere på den højlydte stønnen og klaskelydene, at det er porno hun ser. Hendes mand, der kommer hjem fra en lang arbejdsdag, ser lige så overrasket ud som vi, i publikum, føler os. Der er dog en god forklaring, for Marianne er dement og finder tryghed i den velkendte pornovideo. “Would you like to sit on my couch?”, “I like that”, “Bend over”. Replikkerne fra videoen, bliver gentaget gang på gang, til stor frustration for manden Carsten, der egentlig bare prøver, at skabe gode rammer om sin syge kone. Efterhånden som forestillingen skrider frem og Mariannes hukommelse svigter, bliver pornoen et helle, som hun kan flygte ind i. Oveni det hele, bliver en sagesløs vvsmand vidne til de mildest talt bizarre hændelser, i det lille hjem.

Den nydelige stue ledsages af et levende tapet af videoprojektion, hvor en slags bølger med aflejringer skyller ind. Jeg ser celler og hjernevæv, men er nok erhvervsskadet, Min ledsager ser noget andet. Sammenhængen med hukommelsen, er sikker. Scenografien, skabt af Rikke Juellund, er enkel, men sætter alligevel streg under det liv, som parret havde inden sygdommen. Velordnet og nydeligt.

Forestillingen er skrevet med en varme og komik, der får den underliggende desperation til at træde desto tydeligere frem. Det er Henriette Katrine Lunds debut som dramatiker og det skal blive spændende at se mere fra hendes side. Klip for klip, progression for progression, bevæger vi os igennem Mariannes sygdom. Fint stykket sammen og uden unødig og overihærdig fortælling.

De tre skuespillere formår langt hen af vejen, at fremstille et troværdigt portræt af disse figurer, der er skubbet langt udenfor deres comfortzone. Lisbeth Gajhede spiller den demensramte Marianne med en lethed, der gør hende elskelig og en tyngde, der gør situationen smertelig. Dog føles nogle af de pludselige hukommelsestab undervejs, noget påtagede. Jørgen Bing giver krop til den prøvede ægtemand Carsten, der elsker sin hustru og forsøger at rumme hende, men uforudsigeligheden i hendes tilstand er stor og svær at håndtere. Christopher Læssøe kommer fint og afdæmpet med et blik udefra som vvs´eren, der helt sagesløst ramler ind i mærkværdige begivenheder.

Afbrudt samliv er et vedkommende kammerspil, der giver stemme til en problematik, jeg ikke tidligere har set på teaterscener. Det er i sig selv vigtigt. Når forestillingen i øvrigt præsenteres med en varme og humor og tre velspillende skuespillere, så går det hele op i en højere enhed. Forestillingen henvender sig nok mest til mennesker, der på den ene eller den anden måde, har stiftet bekendtskab med demens, men her føles den i allerhøjeste grad også relevant.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Afbrudt Samliv og Teater V her.

📸: Daniel Buchwald