Digging Deep

Teaterkompagniet Kånstkollektivet, har de seneste år gjort sig sig bemærket i vækstlagsmiljøet. Deres nye forestilling Digging Deep har opnået støttet fra adskillige fonde, blandt andet Statens Kunstfond og Augustinusfonden, og den undersøger, i samarbejde med publikum, hvad det gode menneske er.

Vi bliver på forhånd bedt om at registrere os per sms, så vi kan stemme på de mere eller mindre klare dilemmaer, der undervejs forestilles for publikum. På en skala fra Rent til Råddent stemmer vi igen og igen på de montager de tre medvirkende folder ud for os. Måske eller måske ikke, siger montagerne noget om, hvad det vil sige, at være et godt menneske. Med behagelig fortællerstemme, dæmpet belysning og elevatormuzak, foregår det hele i en film noir agtig stemning. Her leges med et fysisk udtryk, både når de medvirkende er til forhør bag skærmen hvor der kravles og hoppes og løftes, men også i en form for gentagen showdans, der er lidt svær at få til at passe ind i resten af forestillingen. Her stjæles fra amerikanske actionfilm og retsfilm og de mange engelsksprogede referencer er sjove.

Det er lidt svært at få greb om hvad det egentlig er for en slags forestilling vi overværer. De tre medvirkende, Cecilie Haugaard, Mathilde Bækmark og Rune Klenø, der også har skrevet manuskript til forestillingen der fremstår devicet, byder os velkommen og sikrer sig, at vi nu også har fået registreret os på sms. Deres udseende er lidt mærkværdigt, lidt påtaget, med lidt for meget makeup og høje øjenbryn og parykker fra den billige hylde. Som forestillingen udspiller sig, kommer vi længere ind under huden på de medvirkende og dilemmaerne bliver mindre skarpstskårne, for er der ikke altid flere sider af samme sag? Hvem ved egentlig hvad et godt menneske er? Er der en eviggyldig sandhed der dækker dette spørgsmål?

Det er tydeligt at holdet gerne vil udforske det fysiske teater, men udtrykket bliver ikke flydende og fremstår fragmenteret. Der er mange gode påfund og en vidunderlig ironisk distance til materialet, men forestillingen når ikke at samle sig før den pludselig er slut.

Der er til gengæld ingen tvivl om, at de 3 Kånstkollektivister sprudler af gode idéer og heller ingen tvivl om, at vi nok skal se mere til dem i fremtiden. Fortællingen om det gode menneske kommer dog her til at blive drevet af uklare sammenhænge men spøjst nok også af flere floskler, der får undertegnede til at gå med en tom fornemmelse fra salen. Oplevelsen var sjov. Men hvad skal vi bruge den til?

⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Søren Meisner og Simone Bartholin

Inviteret