Robin Hood

Cirka 10 minutters gang fra den lille lokalbanestation “Græsted Syd” ligger Fredbogård. Det er her Nordsjællands Teater inviterer til premiere på deres allerførste forestilling: “Robin Hood” i en helt nyskrevet version af Mikkel Vadsholt, samt Thomas Milton, der også instruerer. Teatret er også nyt og kan endelig slå dørene op, efter 3 års hårdt benarbejde.

Selvom det har stået ned i stænger hele formiddagen, er det klaret op henunder aften og Teaterdirektør Chris Skytte byder glad og stolt velkommen ved indgangen til den naturskønne plads, med udsigt udover nordsjællands smukke natur. Jeg har tæpper og trøjer i tasken og glæder mig til udendørsteater – noget af det bedste ved sommer i Danmark.

Historien er som vi kender den. Den onde Prins John har overtaget styringen af landet, mens den gode og retfærdige Kong Richard er udenlands. Prins John hæver skatterne i ét væk, så bønder og almindelig folk bliver fattigere, mens han selv bliver rigere. Robin Hood, der bor i Sherwoodskoven med sine mænd, kan ikke lade stå til og begynder at stjæle fra de rige og fordele pengene tilbage til de fattige, mens han på altruistisk vis ikke beholder en kogle til sig selv. Den unge Lady Marion og Robin Hood forelsker sig håbløst i hinanden, men lige da det ser allersortest ud, dukker hjælpen uventet op.

Det er måske ikke den allersmukkeste scenografi der møder os på scenen, men placeret i omgivelserne og lige ud til en faktisk skov, som kløgtigt bruges som Robin Hoods tilholdssted, foræres forestillingen meget. Ledsaget af invasiv fårebrægen i baggrunden, tror vi næsten på, at vi befinder os i Sherwoodskoven. Henrik Launbjerg byder, som Broder Tuck, velkommen og sætter forestillingen an. René Wormark udgør en gennemaltruistisk Robin Hood, der dog ikke byder på meget kant, men får godt modspil af Mikkel Vadsholt som Lille John, der især er yndig og grinagtig som “Johnsine” mens han narrer den fæle Sherif (Bjarne Henriksen) med “tsüss tsüss” og tørklæder.

Sheriffen er den virkelige antagonist og styrer sin marionet, den forfængelige og infantile Prins John (Joachim Knopp). Ved sin side har Prins John, Sir Hiss (Gordon Kennedy), der gennemskuer alt hurtigere end alle andre, men aldrig bliver taget alvorligt. Kennedy er fremragende som Hiss, og er sjov i sine korte bukser og jakke og sine kæmpestore briller. Særligt i 2. akt slippes komikken løs efter en lidt langsom 1. akt og her er Kennedy et scoop. Mathilde Zeuner Nielsen og Anna Cathrine Bauer er yndige som Lady Marion og Lady Kluk.

I ensemblet må også bemærkes Peter Kryger, der især tager kegler som den uduelige soldat, der tisser i bukserne ved mødet med Hood og hans mænd i skoven, samt Peter Tolstroy, der møder Bjarne Henriksen som den stakkels Gilbert Gartner og endelig Amalie Mittelstrass med sin fine stemme.

Lyden er til den mudrede side, særligt under de større koroptrin, og besværliggør en reel tekstforståelse. Nuvel, teksterne er alligevel til den banale side, så måske går man ikke glip af så meget, men det er ærgerligt ikke rigtigt at kunne høre korarrangementerne, som man ellers fornemmer er fine. Chris Skyttes musik vækker mindelser om Sebastian på sin musicalkarrieres højdepunkt i 90´erne og fungerer helt klart bedst i de mere stille numre, på trods af en ulidelig fløjte, der skaber uuddrivelige billeder af en Tivoliforlystelse gennem hele forestillingen.

Jeg går fra pladsen med en hyggelig følelse i maven. Robin Hood er en dejlig familieforestilling uden de store dikkedarer. Det er måske ikke stor kunst, men tager man sin familie i hånden kan man få en fornøjelig aften ud af det. Uanset hvad, er det skønt med udendørsteater og hvorfor ikke i Nordsjælland? Det er et oplagt udflugtssted til ferieramte familier, der skal finde på adspredelse til deres børn. Og så må man give kæmpe point for det store arbejde der ligger til grund for hele oplevelsen. Tillykke til Nordsjællands Teater og forhåbentlig kan man også til næste år se en skøn udendørsforestilling på Fredbogård.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Lærke M. Rosenberg