Klods-Hans

Cirkus Summarum – Den Glemte Barndomsskat

Solen bager ned over teltet i Harrestrup Ådal i Ballerup, på premieredagen i Cirkus Summarum. En strålende dag til en årligt tilbagevendende begivenhed, der er højt elsket i vores familie. I år er det 15 år siden Cirkus Summarum første gang så dagens lys. Det er dagen, hvor børnene, ikke bare mine, men alle dem, der har løst billet, sidder ansigt til ansigt med deres helte fra DR Ramasjangs univers. De medvirkende i år tæller Onkel Reje, Hr Skæg, MotorMille, Silja og tilbage efter en pause, Rosa.

Sammen med muskelsvindfonden og DR big band, skaber de et superprofessionelt show, der alligevel møder børnene lige der hvor de er. Det er nok kun i Danmark, man kan opleve stjerner fra børnetv synge om børneorm (“det klør i min røv”), eller demonstrere hvordan tisselagenet er så sugende, at det faktisk er tørt, selvom man tisser på det. Så kan I jo spekulere over hvordan det foregik!

For første gang i Cirkus Summarum sammenhæng, sidder Toniah Pedersen, udover i koreografstolen, også i instruktørstolen. Selvom historien de tidligere år har været ganske løs, så er den alligevel løsere i år, i Julie Ravnhøjs manuskript, der tager de 5 medvirkende med på en rejse tilbage til barndomsminderne fra Ramasjangs ølejr. De finder nemlig tilfældigvis en tidskapsel fra selvsamme ølejr begravet lige midt i manegen. Det gør dog ikke noget, for rammefortællingen giver mulighed for de mange afstikkere, som Cirkus Summarum elsker at lave.

Herfra fortæller forestillingen om de store føleleser. Om forelskelse, om utilstrækkelighed og gåpåmod, om sorg og død, om ensomhed og om vrede. Selvom forestillingen er flot poleret på overfladen, med smukke kostumer af Astrid Lynge Ottosen, dejlig musik og sang og gak og løjer, så er der faktisk ganske tungt gods, når man dykker ned i de enkelt numre.

Udover de 5 fra Ramasjanguniverset, har cirkus i år fået besøg af svenske Petter Wadsten, cirkusartist og performer, der udover at være virkelig dygtig til at jonglere, også leverer en gedigen scenisk tilstedeværelse og særligt hans stærkmandsnummer med Onkel Reje, er storartet. Også MotorMille får lov at svinge sig i luften, mens de unge dansere bliver hejst op i legetøjskostumer som i en rangle. Rosa begejstrer hele salen som den rasende Heksebeth, der ikke kan få sin gryde til at gøre som hun vil og Hr Skæg møder sin usynlige ven og giver et blik ind i en ensom barndom. Silja styrer løjernes gang som cirkusdirektøren, der bare vil have lukket hullet i gulvet, indtil hun kommer i tanke om hvordan hun selv var forelsket i Rosa som barn.

De 5 har heldigvis hinanden og det er ganske imponerende, hvordan de år efter år, stiller sig op, ikke bare som repræsentanter for sig selv, men også som talspersoner for udsatte grupper og med det evige budskab om, at det er sjovest når alle er med. Det er så skønt, at man, selv i en festlig og livlig forestilling som Cirkus Summarum, kan gøre plads til at tackle mere komplekse emner. Derfor udelukkende ros til denne forestilling, der endnu engang tager børn seriøst og leverer et kunstnerisk produkt, der med længder er bedre end så meget andet derude. Vi kan være stolte af dette specifikke børneunivers i Danmark. Det er helt unikt, meget dansk og helt vidunderligt.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Agnete Schlictkrull

Inviteret

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klods-Hans