Det er en kendt udfordring for børn og unge at navigere i en digital verden uden faste regler og med komplekse konsekvenser. Dette emne bliver grundigt behandlet i uddannelsessystemet og har også fået politisk opmærksomhed. Nu tages emnet op på scenen, da Meridianoteatret har udviklet en forestilling, der både omhandler og anvender digital teknologi på en innovativ måde, som ikke tidligere er set på en teaterscene. I samarbejde med Børns Vilkår har Meridianoteatret udarbejdet omfattende undervisningsmateriale, der kan danne ramme for efterfølgende diskussioner.
Jonas har ikke den store interesse i alt det digitale. Han vil egentlig helst have en gammeldags trykknapmobil og føler sig godt tilpas med sig selv og sine tanker. Han passer ikke ind i klassen; det er som om hans klassekammerater ikke ser ham, men det generer ham ikke. Han nyder egentlig sit eget stilfærdige liv. En dag møder han Clara, der også er anderledes. Hun kommer dog med en tung historie bag sig, der snart afsløres i klassen.
Jonas og Clara er i denne forestilling små dukker i marionetstørrelse. Men i stedet for snore har marionetuniverset fået en gevaldig opdatering anno 2025. Skuespillere og dukkeførere Elise Müller og Lars Begtrup er iklædt blå dragter, der dækker hele kroppen, bortset fra hovedet. Omkring det lille blå felt i midten er bygget en skærm, der giver mindelser om opbygningen i en tegneserie. Det blå felt er en levende bluescreen, der i forestillingen udfoldes foran os, hvor vi helt analogt kan se, hvordan de digitale billeder, der omgiver skuespillerne, laves. Katrine Karlsens flotte dukker sættes ind i en digital scenografi, som næsten får stopmotionkarakter, og hvor deres verden udfoldes for os. Det er virkelig meta og på én gang både analogt og digitalt på en helt åbenlys måde, der er befriende. Her er ingenting skjult.
Det er dejligt, at Meridianoteatret på den måde byder ind i en debat og også bruger scenekunsten til at behandle dette vigtige emne, og endda på så opfindsom en måde. Det er enormt forfriskende og nyskabende at se teknologien anvendt sådan. Der er dog enkelte tekniske udfordringer til premieren, men det betyder ikke noget i en større sammenhæng, og forestillingen lykkes i stor stil. Meridianoteatret og idémand og instruktør Giacomo Ravicchio udtrykker sig tilmed altid med en befriende langsomhed, som man kan svæve ind i og som giver ro til den tanke, der altid er så meget fart på.
Jeg Ser Dig og Meridianoteatret tager nye skridt udi hvad teatret kan og viser en bemærkelsesværdig sammensmeltning af det analoge og digitale, hvor teknologiens potentiale udforskes på innovative måder. Meridianoteatret bedriver en både kunstnerisk og pædagogisk bedrift, der ikke blot underholder, men også opfordrer til refleksion og debat om vores digitale tidsalder. Forestillingen er et stærkt eksempel på, hvordan teater kan bidrage med at behandle vigtige samfundsemner og giver endda publikum en helt særlig oplevelse med hjem i bagagen.
⭐⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her
Læs mere om Meridianoteatret her
📸: Ditte Valente
Skriv et svar