Ovenstående titel henviser ikke til Gummi Tarzan med spaghettiarme og ben, men om skuespiller Søren Rubys bearbejdning af Shakespeares Hamlet til børn. Shakespeares særdeles teksttunge univers er i Søren Rubys bearbejdning gjort stum, for forestillingen er komplet nonverbal. Og hvis du tror, det betyder, at forestillingen er kedelig, så kan du godt tro om igen! Forestillingen er nemlig et festfyrværkeri af mimik, overraskelser og hemmelige signaler. Søren Ruby styrer handlingen med et enkelt halstørklæde, der på magisk vis forvandler ham fra sørgmodig prins til snu onkel eller endda superhelteOfelia, hurtigere end du kan nå at sige at være eller ikke at være. Det er Shakespeare, som du aldrig har set ham før – uden ord, men med så meget spas, at selv børn (og deres voksne) får rørt lattermusklerne. Hvem skulle have troet, at man kunne fortælle en af verdens tungeste tragedier kun med mimik og et halstørklæde – og alligevel få både store og små til at følge med fra første til sidste spaghettistrå?
Bevares, der er hugget en hæl og klippet en tå, en hel del af historien er udeladt og Rosenkrands og Gyldenstjerne har også måtte se sig ekskluderet, sammen med flere andre karakterer. Men det gør egentlig ikke så meget, for forestillingen formår stadig at bevare essensen af Hamlets fortælling og de centrale temaer om sorg, hævn og kærlighed. Ved at skære nogle af de mindre vigtige bipersoner og sidehistorier væk bliver handlingen mere fokuseret og lettere at følge for børnene, uden at det går ud over oplevelsen. Det er netop i kraft af denne forenkling, at Søren Ruby kan fange og fastholde sit unge publikum igennem hele den nonverbale forestilling, så alle kan være med – også selvom ikke alt fra originalen er med.
Men det er meget vel, for historien spilles på 50 minutter, hvilket passer godt til målgruppen, så interessen bevares fra start til slut. Forestillingen gør brug af ganske få virkemidler, primært et halstørklæde, som Søren Ruby anvender til at skifte mellem de forskellige karakterer i fortællingen. Med denne enkle rekvisit fremstilles historien om Hamlet, der elskede sin far, som blev dræbt af broderen Claudius, der forgiftede den gamle konge for selv at overtage tronen og dronningen. Forestillingen formidler således de centrale begivenheder i Hamlets liv på en måde, der er tilgængelig og vedkommende for børn.
Ofelia, der er Hamlets store kærlighed, har nærmest fået superhelteevner i denne forestilling. Hun fremstår som en stærk og handlekraftig kvinde, der ikke blot kan slå utroligt mange smut med sten, men også træder til, når det virkelig gælder. Især mod slutningen får hun mulighed for at redde Hamlet, hvilket giver karakteren en langt mere aktiv rolle end i Shakespeares original. Det er både sjovt og forfriskende at se Ofelia portrætteret på denne måde, hvor hun ikke bare er offer for omstændighederne, men rent faktisk gør en forskel for handlingen. De dør dog begge til slut, som manuskriptet foreskriver.
Efter forestillingen og et velfortjent bifald gik vi i samlet flok over til Café Kadetten, hvor vi nød en portion spaghetti bolognese sammen. Da quizspørgsmålene om handlingen blev delt ud, var der spænding og latter ved bordet, for hvor meget havde vi egentlig opfanget? Overraskende nok svarede min 9-årige datter rigtigt på samtlige spørgsmål, selvom hun stædigt påstod, at hun ikke havde forstået noget som helst. Det siger måske noget om, hvor effektivt forestillingen formåede at formidle historien gennem kropssprog, mimik og de få, velvalgte rekvisitter.
Spaghetti Hamlet er veloplagt og særdeles vellykket klassikkerformidling til børn. Forestillingen lykkes med at gøre en tung Shakespeareragedie levende, morsom og tilgængelig for et ungt publikum. Søren Rubys kreative brug af kropssprog, mimik og et enkelt halstørklæde, er et bevis på, hvor meget man kan formidle uden ord, og hvor sjovt det kan være at gå i teatret – også selv om man ikke kender Shakespeare i forvejen.
⭐⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
📸: Hamletscenen
Skriv et svar