Håb

Det er 10. gang, foreningen BalCon præsenterer en forestilling under navnet Dansedrømme. De medvirkende i Dansedrømme er unge mellem 14 og 22 år, som har deltaget i et tre måneders forløb, hvor de sammen med det professionelle team har udviklet årets forestilling. Teamet består af koreograf Vidar Hansen, komponist Gert Østergaard og designer Maja Brix, men også et psykosocialt team bestående af to psykoterapeuter, der støtter de unge gennem hele processen. Forløbet giver de unge mulighed for at udforske deres kreativitet og arbejde med dans, musik og design på et højt niveau, samtidig med at de får hjælp til at håndtere de personlige og følelsesmæssige udfordringer, der kan opstå undervejs.

Der er således solid støtte omkring de i alt 29 unge, der sammen udvikler årets forestilling, Håb. Ud af de 29 deltagere står 20 unge på scenen som dansere, mens 7 engagerer sig på designholdet. Derudover er der 2 unge musikere, der optræder live under forestillingen sammen med komponist Gert Østergaard.

Håb er et prægnant tema, for hvad håber nutidens unge egentlig på i en verden, der ofte kan føles som om den er ved at gå i opløsning? Undervejs i forestillingen hører vi de unge fortælle om deres drømme og ønsker for fremtiden. Én håber bare på at få en have – et lille stykke natur, hvor der er ro og plads til at være sig selv. Andre har mere højstemte håb, som for eksempel verdensfred, at kunne bidrage til at redde klimaet, og at skabe reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Flere af de unge reflekterer over, hvordan håb kan være både noget personligt og noget, der rækker ud over dem selv, og hvordan det kan være en drivkraft, selv når verden omkring dem virker usikker. Deres stemmer og historier bliver flettet ind i dansen, musikken og designet, så forestillingen bliver et levende billede på de tanker og følelser, der optager unge i dag.

I grupper bevæger de unge sig henover gulvet og afløser hinanden i forskellige små sekvenser. Noget af dansen er akkompagneret af Gert Østergaards afdæmpede, men alligevel energiske musik, som formår at understøtte både stemning og bevægelser på scenen. Til tider danser de også til små lydbidder, hvor de selv sætter ord på deres håb og tanker om fremtiden.

Flere passager gør indtryk, selvom helheden til tider fremstår lidt fragmenteret. En ung kvinde træder frem og fortæller om en voldtægt. Efter denne fortælling følger en intens dansesekvens, hvor de resterende kvinder på holdet udtrykker deres frustration og vrede gennem dansen. De råber og skriger deres følelser ud, mens de bærer smukt designede, hæklede hætter over hovedet. Det visuelle udtryk leder tankerne hen på Pussy Riot, det russiske punkkollektiv, kendt for deres protester og kamp for kvinders rettigheder. Som et stærkt statement mod slutningen af sekvensen vender danserne sig mod publikum og rækker den midterste finger.

En anden ung person bliver fanget mellem store stofstykker, der bølger og bevæger sig som vand. Det er et utroligt smukt og poetisk øjeblik på scenen, hvor lyset spiller i de blå nuancer af stoffet og skaber en drømmende stemning. Bevægelserne er langsomme og flydende, og det virker næsten, som om den unge svæver rundt i et undervandsunivers, hvor alt er roligt og vægtløst

Forestillingen i år er ikke helt så energisk, og visse steder går den lidt i tomgang. Måske kunne den have haft gavn af et nøk opad i tempoet. Alligevel er det overordnet en fornøjelse at se de unge udfolde sig. Man mærker tydeligt, hvor meget engagement der er lagt i både dansen, musikken og designet, og der er masser af øjeblikke, hvor deres personlighed og kreativitet skinner igennem, sådan at deres håb, store og små, også smitter af på publikum.

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om BalCon og Projekt Dansedrømme her.

📸: Torben Skjødt Jensen