På Café Liva i Nyhavn er der igen i år julerevy på programmet. Det er bestemt ikke første gang, at den primære drivkraft, Jacob Morild, står i spidsen for julerevyen, men jeg kan stadig ikke helt finde ud af, om årets udgave delvist genbruger materiale fra tidligere år. Min sidemand ved bord 5 mener, at det gør den, og hun burde vide det – hun har nemlig været her mange år i træk.
Revyen er fuldstændig udsolgt, så selv hvis man ville finde ud af, hvad al virakken handler om, er det ikke muligt. Seksten ud af sytten sketches er skrevet af Morild selv, nogle af dem i samarbejde med andre – blandt andet Mette Marckmann, som også medvirker i revyen.
Morild står også på scenen i et væld af roller. Lige fra julemanden, der til sin rædsel får et råd om at gå over til el(g), nu hvor hans rensdyrspand er udstoppet og hængt op som scenografi, til klam dansktopartist med et tvivlsomt nummer om at pudse julekugler, hen over præsten, der højtideligt rister vores politikere, til overkørt talkshowvært. Morild virker tilpas i sine egne tekster, og der er plads til lidt slap line med Mette Marckmann, der er Morilds anden halvdel i revyen. Hun leverer gode præstationer som Frelsens Hær-sanger, speedsnakkende kusine fra Jylland og bedugget julefrokostgæst.
Morten Wedendahl ledsager Morild og Marckmann musikalsk, og musikken kan fremhæves som noget af det mest opløftende ved forestillingen. Trio’en demonstrerer flere steder en skøn musikalitet og samsungethed i arrangementerne, hvor nummeret Kom o Vamos nu til Julos fremstår som det bedste, på trods af håbløs kulturel appropriation.
Der er noget enormt tilbageskuende ved revyen, som har travlt med at kommentere på forbrugsfesten, nu hvor verden er af lave, på dobbeltmoralen i holdningerne til indvandrere, eller på forskellen mellem generationer, hvad angår teknologi. Perspektivet er enormt bedaget, og humoren er uraffineret. Derudover er den visse steder decideret ubehagelig, blandt andet i nummeret Brunkager, der skitserer en ikke så rar julemand, og i Morilds Kugleskør, der er så langt under bæltestedet, at det stoppede med at være sjovt i 1990’erne.
Der er virkelig ikke meget fremsyn, aktualitet eller nytænkning i årets julerevy på Café Liva, som mest virker lidt træt og bange for at gå nye veje eller tage fat på aktuelle emner. Det fremstår, som om man holder fast i det gamle og velafprøvede – for det ved man jo tiltrækker et publikum. Det gør det også, idet forestillingen er udsolgt, men hvad skal vi egentlig med det?
⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
Skriv et svar