De moderne julekalendere på tv indeholder sjældent nisser længere, og i fraværet af ægte nissejul på tv kan man stole på Eventyrteatret, der fylder scenen med børn og unge i nissekostumer i teltet på Bakken. Selvom der er noget spøgelsesagtigt over Bakken i december, indfinder juleånderne sig hurtigt, når det lille nissekor synger ved indgangen. Inde under teltets duge er der varmt som i en sauna.
Eventyrteatrets version af Et Juleeventyr er en genbrug fra 2023, nu tilføjet en håndfuld ekstra sange og spillescener, hvilket også har forlænget forestillingens spilletid med en hel time. Allerede i 2023 syntes jeg, at mængden af musik var overvældende, og på trods af den længere spilletid gælder det stadig – selvom de unge har fremragende sangstemmer, og der også er kommet en del mere koreografi til.
Ved siden af mig sidder hovedrolleindehaverens morfar. Han indrømmer, at han nok er lidt forudindtaget, men han elsker at se de unge mennesker spille, synge og danse. Og han har ret, for der er noget forjættende ved det ungdommelige gåpåmod, der strømmer ned til os som mosekonebryg over en eng.
Handlingen er, som vi kender den, blot tilføjet lidt ekstrapolering, som næppe ville være gået an i Dickens’ original. Bertil Cummings Eliassen spiller den gnavne nisse Scrooge, der er ved at smede sin bodskæde så lang i efterlivet, at der ikke længere er nogen vej tilbage. Eliassen bevæger sig krumbøjet hen over scenen, mens han udspyr misogyne bemærkninger og ønsker de fattige og syge hen hvor peberet gror.
Clara Dragsted Hansen spiller igen i år Marley, og det er en fornøjelse at høre, hvordan hun udvikler sig vokalt år for år. Tara Toyas koreografi har fået en opdatering og passer nogenlunde ind i forestillingen som helhed, selvom man – i spilletidsforlængelsens navn – har tilføjet musik- og dansenumre, der ikke bidrager meget til historien, for eksempel i starten af 2. akt.
Freja Larsen gentager også rollen som Bella, og hun gør det med en fin sødme. Det virker dog lidt mærkværdigt, når nutidens ånd i starten af 2. akt præsenterer nutidens Bella – glad og gift med en anden mand, og stadig lige så ungdommelig som dengang vi så hende i fortiden. Samtidig står Scrooge gammel, grå og rynket ved siden af, og det får sammenhængen til at vakle lidt.
Min 9-årige datter var begejstret og virkelig godt underholdt. Hun lagde slet ikke mærke til de mange anakronismer, som hendes mere skeptiske mor gjorde. Hvis det stod til hende, havde forestillingen fået 5,5 stjerner. Det gør det dog ikke, så vi ender på 4 stjerner, hvor langt de fleste gives til de blændende dygtige medvirkende.
⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
📸: Thomas Hergaard fotografi
Skriv et svar