Det er første gang, jeg besøger H20, hvor teaterdelen af Literaturhaus er flyttet til for mindre end et år siden. Stedet er ikke helt så charmerende som den nedlagte kirke, hvor de tidligere holdt til, men til gengæld er forholdene bedre for at spille teater. Og mens Eventyrteatret spiller én udgave af Charles Dickens’ Et Juleeventyr på Bakken i Dyrehaven, sætter jeg mig indenfor til en helt anden udgave med Mangled Yarn Theatres version, der har fået titlen Scrooge, A Christmas Carol og spilles på engelsk.
Mangled Yarn Theatre går fra starten frimodigt til værks og strør om sig med referencer fra Oliver Twist til Ghostbusters. Det er også ganske underholdende, når de forholder sig til deres eget virke på et metaplan eller inviterer udvalgte publikummer med på scenen til en cirkeldans. Heldigvis er der også god plads til historiefortællingen, som ikke byder på nogen overraskelser. Det handler stadig om Scrooge, der bliver hjemsøgt af tre julespøgelser og ender med at omvende sig fra sine griske veje.
Alex Rivers presser sit Bah, Humbug ud mellem tænderne, så vi mærker Scrooges kulde. Kelly Griffiths, Christopher Smart og Laura Cooper-Jones spiller de øvrige roller med hurtige skift og replikker, der helt sikkert ikke alle stammer fra originalværket. Alle medvirkende er enormt veloplagte, selvom forkærligheden for at råbe replikkerne hurtigt bliver lidt trættende.
De få skuespillere ledsages af en stor palet af musik, men også dukker i forskellige former dukker op. Nogle er hånddukker, andre sidder på en stang, og andre igen er simpelthen bare en sok på en hånd. Det er veludført og ikke mindst morsomt, når Scrooge for eksempel afkræver fortidens jul et bevis på, at det virkelig er hans personlige fortidsjul – mon den kan fremtrylle en anden personlig jul til et medlem af publikum?
Mangled Yarn Theatre holder tydeligvis af at forholde sig til sig selv på et metaplan, og selvom en publikummer lige ved siden af mig udbryder Jeg fatter ingenting, er hun alligevel opslugt sekundet efter. Der er også indarbejdet referencer til den danske julemad, den danske møntfod og landet, de befinder sig i, i det hele taget. Det vidner om et kompagni, der gør sig umage, hvilket er skønt at opleve.
Scrooge, A Christmas Carol er jo en slags kammerspil, og denne udgave hører til blandt de mere morsomme og gakkede af slagsen. Man kunne sagtens forestille sig, at forestillingen kunne have gavn af at gakke endnu mere ud, men som den er nu, er den morsom, velspillet og underholdende – og absolut et besøg værd på Hørsholmsgade.
⭐⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her og om Mangled Yarn Theatre her.
📸: Mangled Yarn Theatre
Skriv et svar