I junis hede er jeg kørt til Stege for at se Teater Møns nye forestilling Sommerfuglekys. Med udgangspunkt i den sjældne sortplettede blåsommerfugl, der kun findes på Møn, forsøger teatret at drage paralleller til menneskets egen flygtige tilværelse. Sommerfuglen lever kun i ganske få dage efter sin komplicerede livscyklus – fra æg i blomsten af en bestemt timiantype, over larvestadiet i en myretue, til den som udklækket sommerfugl har ganske få dage til at lægge sine æg og føre arten videre.
Sideløbende fortælles historier om kvinder, der på den ene eller den anden måde har efterladt et indtryk. Fra middelalderen til Maria Kallas, hen over Helga Nabokov og flere endnu, bindes der tråde mellem sommerfuglen og kvindeskæbner.
På scenen står Tilde Knudsen og Helga Rosenfeldt-Olsen og gennemlever adskillige livscykler i både sommerfugle- og menneskeform. Ofte tager det blot få minutter at gennemspille et helt menneskeliv. Flere steder er det vellykket – selv om det ikke altid står helt klart, hvordan sommerfuglen og de stærke kvinder egentlig fletter sig sammen.
De får dog betydelig assistance af Susan Marshalls flotte kostumer. Teater Møn og Marshall deler en forkærlighed for kostumer, der kan udvikle sig og vokse frem af hinanden, være det ene i det ene øjeblik og noget helt andet i det næste. Det fungerer særligt godt, når selskabskjolen pludselig er et insekt, eller når de hvide sommerfuglevinger med et snuptag kommer på og af. Her mærker man det betydelige håndværksmæssige arbejde, som man må beundre.
Men det er alligevel svært at få helt greb om, hvad forestillingen egentlig vil os. Sammenhængen mellem sommerfugle og mennesker bliver til tider søgt og abstrakt, og det er ikke alle referencer, der lander. Iscenesætter Peter Kirk gør sit yderste for at få enderne til at mødes, og flere steder er Sommerfuglekys ligefrem smuk – men som helhed fremstår forestillingen ujævn og en anelse svær at fastholde.
⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
📸: Jana Perkovic
Skriv et svar