Tivolirevyen

Det er en kølig juniaften, Tivolirevyen har premiere, og oven i revyhatten også 140 års jubilæum. Holdet på scenen i år ser stærkt ud på papiret og tæller, udover veteranerne Lisbeth Dahl, Thomas Eje og James Price, også yngre kræfter som Mikkel Becker Hilgart og 2 gange Rikke med efternavnene Bilde og Buch Bendtsen.

Det er ikke et ukendt faktum, at premierepublikummer, kan være noget sløve til at fået slået bagdelen i sædet. Også i aften, indtil der pludselig bliver tysset på os bagfra. Der grines nervøst i salen, men der går ikke længe før revyens medvirkende dukker op i Tivolikontrolløruniformer og sammen åbner de med nummeret Nu Hvor I Alligevel Er Her. En klassisk revyåbning med kostumeskift på scenen og feelgoodmusik.

Straks er vi videre med Gamle Barbie og Ken i skikkelse af Lisbeth Dahl og Thomas Eje i nummeret Barbie 2024 med tekst af Gunvor Reynberg. Tanken er sjov, men humoren lige lovligt boomer. Det er for let at gøre grin med kønsidentiter og dette nummer byder ikke på nye vinkler. Hvad der desværre i bekymrende grad heller ikke byder på nye vinkler, er Martin Miehe-Renards tekst om den kvindelige værnepligt i Hæren M/K, der ender i lange stænger og store bryster. Igen. Er vi ikke kommet videre?

Til gengæld tager Mikkel Becker Hilgart kegler, både som politisk ornitolog i sin gummibåd, på kig efter stemmeslugere og partihoppere i nummeret Vildt Tæt På. Hilgart har komik i kroppen, han skal kun vippe med en lillefinger før publikum griner. Han leverer også aftenens alvorlige indslag med blik på Israel/Palæstina i To Skæbner, men brager i den grad igennem som en swag og rappende Alexander Vanopslagh i Hele Danmarks Daddy, med tekst af Mikkel Birger.

Rikke Bilde er især vidunderlig som Agron i nummeret af samme navn – indvandrerdrengen fra Høje Tåstrup, der er i praktik som stand-upper. Bildes kropslige uro er præcis og får mig til at tænke på Trine Gadebergs Pelle. Thomas Eje er forrygende som Immigrant nr. 1, Donald Trump, der leder efter nye græsgange at smide sin uvidenhed efter og gerne vil starte med at smide alle de kriminelle indvandrere ud af Danmark. Rikke Buch Bendtsen roder sig ud i alverdens sprogforbistringer om de udskældte ejendomsvurderinger i En Korrekt Vurdering. En dejlig skarp og satirisk tekst af Emilie Nordentoft.

Der er også store musikalske optrin der fungerer virkelig godt, under festlig akkompagnement af James Prices orkester, hvor undertegnede dog ikke kan lade være med at bemærke et totalt fravær af kvindelige medlemmer. Linie 3 medleyet, der nu er blevet til Linie 5, er skønt og nostalgisk. Badehotellet bliver udsat for musicalificering og selvom det er morsomt, er sketchen for lang. Et Stort Problem med tekst af James Price er klassisk forveksling, men desværre stort set også plagiat af nummerer Gode Naboer fra Cirkusrevyen 2022 med tekst af Vase og Fuglsang.

Tivoli Revyen skyder med spredehagl og der er både gedigne missere og storartede fuldtræffere iblandt hele molevitten. Særligt de 3 yngre medvirkende giver dejligt liv til den ældgamle genre. Man står dog tilbage med en fornemmelse af en revy, der ikke for alvor har noget på hjertet og hvor humoren ikke har den fornødne kant til for alvor også at levere mere end bare underholdning. Det er ganske enkelt for tamt. Revyen skal nok få et stort publikum alligevel og den gamle have, må man jo aldrig snyde sig selv for en rundtur i.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Tivolirevyen her.

📸: Camille Winther