Lige så ung som os

Det er min sidste gang i Teaterhuset i  denne omgang. Idag skal jeg se “Lige så ung som os”, med teater Magma. Det viser sig at være en ganske anderledes forestilling end de andre jeg har set på samme sted. De kalder det en installationsforestilling. Det er en fin beskrivelse af det, vi oplevede. Ved ankomst bliver vi delt i grupper med armbånd. Min ledsager og jeg er gruppe 2 og vi får besked på at vente nede i gården. Desværre får vi ikke af vide hvilken gård og kommer til at gå ned i den forkerte, hvilket påvirker  vores oplevelse af forestillingen ret  meget. Vi kommer nemlig op lige i halen på den sidste gruppe og må sluses ind efter…

Bundløs

Jeg er tilbage på Teaterhuset, denne gang på deres anden scene: “Vox”, der ligger på samme etage som Husets biograf. Denne gang skal jeg se “Bundløs”, med teater GRAPE. Endnu en forestilling i teaterverdenes vækstlag. I salen spiller dyster musik og øjne i closeup projiceres op på bagvæggen. På scenen står stole vendt mod publikum. Da forestillingen begynder, entrerer de 4 medvirkende og sætter sig på stolene og stirrer på os. De er klædt helt ens. Dér sidder de så tilpas lang tid, at jeg når at tænke hvem der i virkeligheden bliver beskuet; de medvirkende, eller os som publikum. Snart lyder en stemme i højttalerne – vi er til en slags jobinterview, måske i jobcenteret eller lignende situation. De…

Ebberød Bank 2.0 – og om taknemlighed.

  Jeg kender ikke til forlægget for denne forestilling, men da jeg fortalte mine svigerforældre hvad min mand og jeg skulle se, var deres første reaktion: “Det lyder sjovt!”. De kendte godt filmen – og historien. For jer, der ikke kender historien, kommer her lige et lille resumé: Den lille skrædder Peter Vipperup, der bor i grå og kedelige Ebberød, hvor alt er som det altid har været, skylder alle penge. Hjulpet på vej af sin søster fra USA, befinder han sig pludselig som bankdirektør i byens nye bank: “Ebberød Bank”. Eneste problem er, at han ingen penge har – men søster ankommer med et stort tomt pengeskab, som han bilder alle ind indeholder 4 millioner. Hjulpet på vej af…

Vind mit hjerte – Teater Puls, lidt om vækstlagsteater og Teaterhuset.

Nogle af de bedste forestillinger jeg har set, har været bittesmå og semiprofessionelle. De er svære at nå at fange, for de spiller ofte ganske kort og måske aldrig mere. Det bobler af liv og virkelyst lige under det helt professionaliserede teater og de mennesker man finder her, er fulde af originale ideer og har noget på hjertet. Teaterhuset er Københavns vækstlagsteater – her kan man spille sine forestillinger og få sat øvelokaler til rådighed. Ganske mange forestillinger spiller her årligt. Fysisk er stedet placeret på toppen af Huset i Magstræde. Den aften jeg besøger stedet, er der godt gang i spisehus og café. En gedigen stemning af endelig at måtte komme ud og være sammen på måder vi alle…

Feministen. Og lidt om nedlukningen.

  Hver en celle i mine krop vibrerer efter at se noget der foregår på en scene – med faktiske mennesker der ånder og eksisterer lige foran mig. Jeg synes disse nedlukninger er forfærdelige. Alt det der giver livet mening bliver taget væk og erstattet med en tomhed, der er sjælevridende og efterlader ånden som en indtørret sveske i saltlage. Der har jo sådan set været mulighed for at se adskillige teaterforestillinger online. Gamle produktioner og nye tilpasset vores allesammens nye virtuelle “yndlingsmedie”. Jeg har set flere forskellige forestillinger online. Jeg har sågar haft en lillebitte andel i en forestilling på Sydhavn Teater. Det var en superspændende oplevelse, men jeg må dog blankt erkende, at det, der foregår online aldrig…