1001 nat

⭐️⭐️⭐️⭐️/6

Jeg er vokset op med en bevidsthed om hvad 1001 nats eventyr er for en størrelse. Altså i en romantificeret disneyficeret version. Jeg har aldrig åbnet det 4500 siders store værk selv og kender derfor heller ikke rigtig andre historier end Ali Baba og de fyrretyve røvere, Aladdin og Sinbad søfareren.

Men i Staffan Valdemar Holms opsætning på Teater Republique, er der ikke meget romantik at spore. Tværtimod er der skåret ind til benet og romantikken er byttet ud med vold, frygt og angst. Og lad os være helt ærlige – der er ikke så meget romantik over en mand, der slår sine koner ihjel efter første nat med dem, fordi han er blevet så forsmået tidligere at han ikke stoler på kvinder og deres onde natur. Manden hedder Kong Shahriyar og kvinden der fortæller historier er Shahrazad, datteren til den vagt der har til opgave at slå alle de unge brude ihjel. Hun vil forsøge at stoppe volden med sine endeløse og finurlige historier om alskens situationer og mærkelige personager.

Historier er der mange af og de vikler sig ud og ind af hinanden. Nøjagtig ligesom de tre kvinder, der spiller Shahrazad: Mille Lehfeldt, Stina Ekblad og Stephanie Nguyen, vandrer rundt og rundt og rundt og rundt i Bente Lykke Møllers labyrintiske, nøgne og ørkesløse scenografi. Iklædt 70´er tøj vækker de mindelser om kvindefrigørelsen. Og selvom skuespillerne i 1. akt egentlig ikke har særligt meget at spille op af, så vikler de sig ud og ind imellem hinanden og fortæller på skift hver deres og den samme historie på en måde, som man ikke når at blive træt af. Og historierne er nådesløse og brutale og de bliver serveret som sådan uden forsøg på formilding.

Kong Shahriyar, der spilles af Casper Crump, møder vi først i slutningen af 1. akt. Udover at portrættere en umoden forsmået mand uden evnen til at tilgive, så består hans rolle egentlig mest i at være den væg, som de tre kvindelige skuespillere spiller bold op ad og derfor bliver der også væsentlig mere comic relief i anden akt. Det er dejligt.

Det er en flot iscenesættelse de har lavet på Republique. Æstetikken er der ikke noget i vejen med og formidlingen er ikke til at sætte en finger på. Men den rører ikke noget i mig, andet end min milde interesse. Jeg ved ikke helt hvad de vil mig med forestillingen og det er jo ærgerligt når nu der ligger sådan et gedigent værk til grund. Man kan spørge sig selv, om det er helt i trit med tidsånden at lade en hvid mand instruere et arabisk hovedværk og fylde scenen med hvide skuespillere. På den anden side synes jeg egentlig at det er gjort med en fin respekt for værket. Jeg ved ikke hvad der er rigtigt og forkert i den sammenhæng, men jeg lægger mærke til det og reflekterer over det undervejs. 1001 nat er en interessant forestilling, der underholder samtidig med at den udfordrer det billede vi allesammen har af værket.

Du kan læse mere om 1001 nat her.

Fotos: Natascha Thiara Rydvald, Marc Fluri