Hvis Vi Overlever i Nat

“Hvis vi overlevet inat, så lever vi for evigt.” Sætningen rammer os som en syl fra scenen. Sagt på arabisk, med lyden af bomber, der eksploderer i baggrunden. Det er en mor der taler til et yngre barn. Hun prøver at berolige det med, at det blot er fyrværkeri, der lyser nattehimlen op. Men det er det ikke. Det er bomberegn over Beirut under den libanesiske borgerkrig i slutningen af 80´erne. Barnet er Mazen Ismail og udover at overleve, drømmer han også om at stå på en scene og se udover publikum. Præcis det gør han torsdag aften på Nørrebro Teater, hvor humor og alvor blandes med spoken word og musik med orkestret Live Strings.

Publikummet er lidt atypisk for den danske teaterscene. Mazen, ikke at forveksle med det danske Madsen, men med stemt z og langt a, tiltrækker et mere diverst publikum. Her sidder mange unge og især mange unge med indvandrerbaggrund, som Mazens historie naturligt tiltrækker. Mange af dem har selv krigstraumer i bagagen, eller har forældre der har.

På 75 minutter får vi en rundvisning i hvad det vil sige at være Mazen, både i fortid og i nutid. På et lidt større plan fortæller han om hvor svært det er at komme fra et krigshærget land. “Hvem kommer rigtigt levende ud af krigen?”, gentager han igen og igen. For selvom faderens vold er svær at forstå, er den kærlighed til familien, der drev ham til at tage dem med til et fremmed land, væk fra krigen, helt manifest. Han trak dem igennem helvede og de kom, nogenlunde hele, ud på den anden side.

Det talte ord ledsages af illustrerende billeder, der projiceres på en bagskærm. Billeder af stjernehimmel, billeder af krig, billeder af barndom og af forældre, der vil det bedste for deres familie. Mazen selv bevæger sig rundt på scenen. Indtager et standpunkt i den ene side af scenen og bevæger sig over i den anden og indtager det modsatte. Han sidder blandt publikum, taler til os og bag os. Hele tiden med skiftende vinkler.

Mazens egen historie tæller både kriminalitet, vold og fængsel, men også restitution og uddannelse. Kampen for at gøre moderen stolt, er stadig pågående, lige så pågående som savnet til den døde storebror, som en del af showet er henvendt til. Mens børn af krig oplever kulturforskelle der hober sig op, er det ikke ligefrem forståelse de møder, hverken fra befolkningen eller politikerne i Danmark eller mange af verdens andre lande. Og Mazen må, som barn, oversætte når moderen får besøg fra kommunen.

Ultimativt opfordrer Mazen til dialog og samtale. Hans erklærede mission er at skabe empati. Og med krigen som bagtæppe, bliver showet uhyggeligt relevant, både når man kaster synet mod Palæstina eller længere østpå. Anastasia Holst Nørlunds iscenesættelse gør showet dynamisk og de tre musikere tilføjer stemning, lige fra det melodramatiske til det festlige. Selvom Mazens diktion af og til er lige lovlig hurtig i en grad, så det er svært at høre alt hvad der bliver sagt, så er budskabet ikke til at tage fejl af.

Tal sammen. Lær hinanden at kende. Respekter hinanden. Kun sådan kommer vi videre.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Mazen Ismail her.

📸: Mazen Ismail

Inviteret