Fortune

CPH stage åbner, traditionen tro, med et gæstespil fra udlandet. Det er Navdhara India Dance Theatre og Club Guy & Roni fra Holland, der præsenterer danseforestillingen Fortune. Den starter på utraditionel vis, da alle billetholdere til parket og parterre, ledes ind fra siden, ind på scenen, hvor danserne, klædt i meget lidt tøj og smurt ind i gråt mudder, allerede har sat gang i festen, til tonerne af indisk musik. Nogle tilskuere trækkes ind i cirklen og får lov til, for et øjeblik, at danse med. Andre udspørges om hvad deres biggest fortune er. Seancen varer ca 10 minutter og giver os mulighed for at få nogle fantastiske SoMe billeder. Måske dem der sad på balkonen ikke syntes, at denne seance var så interessant.

Nede på vores pladser, som det tager temmelig lang tid at finde, begynder forestillingen endelig. Danserne fortæller deres egne historier, mens de selv, eller andre dansere bevæger sig. Nogle fortæller en hel familiekrønike, andre om seksualitet. Imellem eller imens danses der, enten til indisk musik, eller mere vestligt klingende. Danserne er dygtige og giver alt hvad de har. De har en enorm udstråling, som man ikke kan andet end at bliver fanget af.

I midten af scenen står livets træ, bygget op af alskens skrot, der måske er andre menneskers lykke. Her er også andre symboler. Hætter, med perlesmykker hængende nedover ansigtet. En barnevogn med et gevær monteret på siden. Et bodysuit med særdeles store kønsdele, både de mandlige og de kvindelige. Musikerne pumper løs, monsunregnen i Mumbai speedsnakkes frem og historier fortælles med lyde og bevægelser. Hele tiden sker der noget, hele tiden bevæger danserne sig organisk fra en scene til den næste, så det hele virker som en helhed. Det er flot. Danserne er dygtige.

Der er dog en hel del symbolik i denne forestilling som jeg simpelthen ikke forstår og som forstyrrer helhedsoplevelsen. Hvad betyder barnevognen med geværet? Og kønsdelene? Og hvorfor skulle vi ind over scenen? Og hvorfor er der kun én kvinde? Og hvorfor slår forestillingen sig op på at være Indisk, når der kun er én danser med, der faktisk er fra Indien? Det bliver forstyrrende elementer, der tager opmærksomhed væk fra de dygtige dansere og en spændende fusionsmusik, der endda også får hele salen op af stolene hen mod slutningen.

Klicheerne er der også godt gang i, både hvad angår etnicitet og seksualitet. Det er der ikke noget nyt i, selvom historierne selvfølgelig stadig er rørende. Det flotteste moment er akrobatikken, hvor scenens eneste kvinde vælter sig rundt i favntag, på halsbrækkende maner. Ved første øjekast virker det rodet, men der er styr på det.

Fortune er en spændende forestilling, hvor især danserne brillerer. Men der er samtidig for mange elementer der forstyrrer helheden og ikke bringer noget specielt nyt til bordet. Det er ærgerligt og betænkeligt, at forestillingen slår sig op på at være en indisk danseforestilling, men kun anvender en enkelt indisk danser. Her er virkelig mange gode takter, men forestillingen samler sig ikke og bliver en fragmenteret oplevelse, der, på trods af dygtige dansere, ikke bliver til det brag man håber en åbningsforestilling vil være.

⭐️⭐️⭐️

Læs mere her: Club Guy & Roni og her Navdhara India Dance Theatre.   og her CPH STAGE

📸: Jésula Toussaint Visser

Inviteret