Sky66en

Jeg får udleveret et par 3D-briller idet jeg går ind i teatersalen på Aveny-T, på Frederiksberg Allé. Godt nok var jeg forberedt på, at skulle have en anderledes oplevelse, men 3D-teknologi på et teater, havde jeg ikke forventet. Forestillingen: “Sky66en”, der promoverer sig selv på, at en AI spiller hovedrollen, har allerede spillet på Ars Electronica, hvor den høstede stor anerkendelse. Og det med rette, for integrationen mellem 3D-teknologi, AI og teater, er spektakulær.

Instruktør Mikael Fock siger selv, i en ellers unødvendig intro til forestillingen, at det er et teknoantropologisk eksperiment vi deltager i. Angiveligt er 70% af forestillingen improviseret mellem AI og skuespiller Luise Kirsten Skov. Lige den del mærkes nu ikke og en hel del af det der foregår, virker scriptet. Det gør dog ikke wow-faktoren mindre, men for at fange, at forestillingen virkelig er improviseret og plastisk, bliver man nok nødt til at se den mere end én gang.

“Handlingen” er delt op i flere kapitler. I ét kapitel, skal vi logge på AI-en med vores mobiltelefoner og spille en slags spil, der stiller meget nærgående spørgsmål. Vi bliver med andre ord profileret. I et andet, får vi lov at stille spørgsmål til en (meget høflig) AI. Men det er ikke publikumsinteraktionen der er mest interessant. Det mest interessante opstår, da AI-en beder os om at tage 3D-brillerne på.

3D har været implementeret i biografer i mange år, og særligt de seneste 5 år med tilkomst af biografer med bevægelige sæder, vandsprøjt og duft effekter, er det blevet til lidt af en disciplin i sig selv. Men teater er jo allerede i 3D, så hvordan kan de to verdener mødes, hvordan bruger man teknologien på en meningsfuld måde?

3D-effekterne er superdetaljerede og skaber en digital scenografi, der smelter perfekt sammen med den fysiske skuespiller på scenen. Jeg taber både næse og mund, da Luise Kirsten Skov sætter sig på en fysisk stol, som AI-en lige har fremtryllet fra den digitale verden. Hendes tur som vægtløs ud i stjernerne fungerer også superflot, selvom fortryllelsen aftager en lille smule af, at jeg tydeligt kan se det gulv af spejle, hun skubber sig rundt på, for at opnå effekten.

Forestillingen stiller mange gode spørgsmål om hvordan vi omgås alle de AIs der allerede findes i vores hverdag. Arbejder vi sammen, eller mod hinanden? Er vi hinandens forudsætninger? Eller er vi modstandere? Risikerer vi at bliver opslugt, hvis vi ikke passer på, eller kan vi styre det? Titlen på forestillingen hentyder til H.C. Andersens eventyr af samme navn, om en mand, hvis skygge får sit eget liv og i sidste ende slår manden ihjel. Dog savner jeg noget reel historiefortælling i denne forestilling, der i visse dele bærer mere præg, af en demonstration af teknologien, end af rent faktisk at fortælle en historie.

Allermest ønsker jeg mig meget mere af den flotte 3D-teknologi, der gør et eftermiddagsbesøg i teateret en sløv lørdag, til en spektakulær oplevelse. Det kan kun gå for langsomt. Sky66en er noget helt nyt i dansk teater, en overrumplende oplevelse, der trods skønhedsfejl, gør et stort indtryk på sit publikum. Tilbage er kun at se, om menneskehedens skæbne bliver lige så grum, som manden med den vildfarne skygge, i H.C. Andersens eventyr.

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Carl Emil Carlsen

Inviteret