Avenue Q

Det beskidte tøj er hængt til tørre i foyeren på Fredericia Musicalteater, der fredag i sidste uge havde premiere på Avenue Q. Egentlig en repremiere, da forestillingen spillede på teatret i 2011, men alt er nyt, bortset fra spillestedet.

Nogle kan måske huske Lars Mølsted i hovedrollen som Princeton, men i denne omgang debuterer han som instruktør og jeg kan afsløre med det samme, at niveauet er tårnhøjt. Historien om den unge Princeton, der kommer til New York, nyuddannet fra universitet med en BA i engelsk, men ingen særlige finansielle midler, er måske 20 år gammel, men skrevet på en måde, der nærmest gør den evigtgyldig.

At langt de fleste roller bæres af dukker, er et kærligt nik til det amerikanske overpædagogiske børnefjernsyn, hvor alt skal være korrekt og absolut ikke stødende. I denne forestilling er det omvendt. Her synges om porno (på internettet), tales med karikeret asiatisk accent og jeg garanterer dig for at du aldrig har set så hed en sexscene med dukker involveret.

At det i den grad lykkes at få forestillingen i mål, skyldes ikke mindst de formidable skuespillerpræstationer. Det lykkes for skuespillerne at smelte sammen med deres dukker på en måde der er særdeles underholdende. Diluckshan Jeyaratnam er tilbage i Danmark efter en periode i Hamborg, hvor han spillede titelrollen Hamilton og, uh, hvor har vi savnet ham. Princeton er god og troskyldig, men særligt morsom er den, i hvert fald aldeles IKKE, homoseksuelle Rod, der febrilsk farer rundt på scenen med en skabshistorie han ikke selv kan holde styr på.

Cecilie Thiim og Magnus Bruno kører et morsomt parløb, både som den growlende Trekkie Monster, der godt ved hvad internettet skal bruges til (porno), men også som de små Dum Idé dyr, der igen og igen popper op med uansvarlige og alligevel tillokkende indfald. Thiims komiske talent kommer virkelig til sin ret og hun gør brug af sin plastiske mimik til fulde, mens Bruno imponerer med en stemme der både kan growle i dybden og give os fløjlsblød Disneylyd øjeblikket efter.

Kathrine Lemmeke er aldeles naiv som den lidt kuede Kate Monster, der smider hæmningerne og har en særdeles hed nat med Princeton, men egentlig bare gerne vil grundlægge en specialskole for monstre. Jeg er dogsærligt vild med Lucy the Slut med det flagrende hår, hvis EKG farer afsted derudaf som særdeles velstimulerede bryster, lige indtil hun bliver omvendt af de højere magter. Linda Olsson er kinesisk/japansk sandsigerske på en særdeles karikeret og herlig ukorrekt måde og får modspil af Mark Vinther som Brian, der bare ikke kan få et arbejde der holder, mens Oliver Aagaard Williams er den godmodige og fallerede tidligere barnestjerne, der bestyrer boligkomplekset de alle bor i.

Som en aktiv medspiller har scenograf Nevena Prodanovic, skabt en scenografi der kan lidt af hvert, både i sætstykkerne, der kan foldes ud og blive snart natklub, snart værelse, snart hospital, men i særdeleshed skaber hun dynamik med de ledsagende animationer på de højtstående skærme, der spiller ind med små reklamelignendeindslag – endnu et nik til den amerikanske underholdningsindustri.

Forestillingen sætter ord på alt det vi aldrig siger højt, men som alligevel er sandt. Der er således formentlig mangen en publikummer, der kan nikke genkendende til sangen Lidt racistisk er man vel altid, hvor hverdagsracismen foldes ud, selv hos den mest opvakte og værdikorrekte person. Og Dit internet er til sex er vel også noget de fleste kan genkende, selvom få vil være ved det. Skal man dryppe en lillebitte dråbe malurt i bægeret, så er forestillingen i momenter lidt ujævn. Tempoet kommer lidt for langt ned, før det igen hives op i gear. Men det er absolut småting vejet op mod alle de andre gode ting denne forestilling kan præstere.

Lars Mølsteds instruktørdebut er særdeles vellykket og Fredericia Musicalteater skal have kæmpe ros for modet til at tage de lidt mindre, men virkeligt gode forestillinger op. Det er velsagtens den eneste store musicalscene i Danmark, måske lige med undtagelse af det nye Østre Gasværk med Søren Møller i spidsen, der tør give sig i kast med nyt og relativt uprøvet materiale og det er ekstremt tiltrængt. Avenue Q er genialt voksendukketeater.Her er både eftertanke, grovheder og underfundighed med et meget stort drys af humor og den er i dén grad seværdig for musikken, for skuespillerne og den velkonstruede historie. Tilbage står bare en stærk anbefaling om at se den, vel nok, mest interessante musicalforestilling i Danmark lige nu.

⭐⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Søren Malmose

Inviteret