Nationalklenodiet H.C. Andersen, er i forvejen et uhyre beskrevet blad. Udover hans eventyr, kender de fleste voksne også til hans angstfulde natur og hans undertrykte seksualitet. Men måske tror vi kun vi kender hans eventyr? Igennem tiden er de blevet Disneyficeret i en grad, så det kan være svært at huske, at hos Andersen var det grumme og det mørke også en forudsætning for det smukke. Her er koldblodet mord, amputationer, mobning og ren ulykke, hvis man fjerner det hyggelige Disneylag og betragter det hele lidt nærmere. Nu kigger Bådteatret Andersens mørke sider efter i sømmene. Det gør de i et poetisk, legende og dunkelt dukketeaterunivers, der på forunderlig vis minder os om, at det gode og smukke kun skinner...

Teateråret 2022/2023 lakker mod enden, og selvom jeg stadig har et par forestillinger i kalenderen henover sommeren, er hovedsæsonen forbi. Jeg vil derfor, med dette indlæg, kigge tilbage på året der gik, med teaterbrillerne på. Jeg giver her mit bud på de bedste forestillinger jeg har set i år. Jeg har ikke set alt, men de 80 forestillinger jeg har nået at se og anmelde i løbet af året, er også en sjat. Nogle af forestillingerne kommer vi aldrig til at se igen og andre bliver genopsat. Her er mine bud på det forgange års bedste teateroplevelser: Skuespil Arven Forestillingen, der var helt umulig at komme udenom i denne sæson og som også vandt en velfortjent Reumert for Årets bedste...

  Shakespeares persongalleri har til alle tider og i alle perioder fascineret og bliver til stadighed spillet, gerne i nye fortolkninger. Bådteatrets forestilling fra 2019: “Blod, svigt og tårer”, tager udgangspunkt i magtens intriger hos Shakespeare, dens omkostninger og ikke mindst samvittighedskvalerne der uomgængeligt følger med. Instruktør Rolf Heim, har igen fingrene langt nede i collagen, for ligesom den flotte forestilling: “Eventyrlige dæmoner”, om H.C. Andersen i starten af året, er her klippet og klistret fra Shakespeares forfatterskab, for at fortælle en koncentreret historie om magt og dens omkostninger, i en bredspektret, sammenvævet collage. Der er en flot dybde i Rolf Heim og Jonathans Hjorts scenografi, både i starten og i slutningen. Mens brudstykker af taler fra nutidens magfulde mænd afspilles, svæver de 3 hvide...

Med den fine oplevelse jeg havde for nyligt med: “Eventyrlige Dæmoner” på Bådteatret i baghovedet, er jeg spændt på at se Riddersalens forestilling: “Vintersilhuetter”. Den tager nemlig også udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr. Det er bestemt ikke første gang denne forestilling spiller på Riddersalen og for mange familier er det blevet en tradition at se den. Det er dog første gang jeg ser den og med mig har jeg min 6-årige datter. “Vintersilhuetter” er en forestilling for børn, så derfor er tonen lidt mere munter og scenografien er til den hyggelige side. Men forestillingen starter i mol med en fin version af: “Der er noget i luften”. Det, der er i luften, er eventyr og en udforskning af alle tings...