Digging Deep

Damen med de Blå Tænder

I 90´erne opstod den kvindelige satiregruppe Emmas Dilemma, som man, i begyndelsen, kunne opleve på scenen med flere forskellige shows, men senere også på Danmarks Radio som fredagsunderholdning på TV. Her tog Mette Horns rødvinsdrikkende, sandhedssigende, mavesure, beduggede karakter, Damen med de blå tænder, især kegler. Nu ligger Hippodromen på Folketeatret, scene til en hel aften i hendes selskab.

Der er dækket op til fødselsdag, ganske som i en vis 90-årsfødselsdag, som de fleste danskere overværer nytårsaften. Rammerne er måske ikke lige så fornemme og en anelse mere ramponerede i Marianne Nilssons scenografi. Vinglassene er ukurante, plakater dækker den ene væg og rødvinsflaskerne tårner sig op i hjørnet, for ikke at tale om aggregatet på altanen, der kan holde en hel bag-in-box. Dulme, må man, og det foregår med rødvin så langt øjet – eller hånden – rækker.

En parade af Danmarks kulturpersonligheder er inviteret til fødselsdagen – livsvidner – og på trods af kronisk sår på tåen, der betyder fin sko på den ene fod og flad Jesussandal på den anden samt krykstok i hånden, er forventningen ganske stor. Problemet er bare, at de inviterede en efter en melder afbud. Damen med de blå tænder er ikke helt så gode venner med alverden som hun selv mener, så hendes fødselsdagsgæster ender i sidste ende med at blive den nervøse under-venligbo, der huser en støjfølsom flygtning, hjemmesygeplejersken, der identificerer sig som Børge (de både taler og ligner ham fra Olsen Banden), samt butler/musiker og altmuligmand Torben Steno. For ikke at glemme den kaskade af rødvin der skylles ned undervejs.

Mette Horn er ganske velspillende i rollen som den, nu lidt aldrende, dame, der lever et lille liv, klaustrofobisk i sin lejlighed. Manuskriptforfatter Lotte Svendsen, der har været med lige fra start, har udstyret Horn med adskillige gode one-liners, der ikke tåler gentagelse i en anmeldelse, men må opleves i salen. Horn har en evne til at tilrettelægge replikken, så den bliver serveret med besk og tør humor, der får selv de groveste vittigheder til at skabe latter i salen. Christiane Bjørg Nielsen er den ovenud irriterende og nervøse underbo, der kræver alskens hensyn og Sophie Marie Jeppesen spiller den Børgeidentificerende sygeplejerske. Hendes Børgeparodi er god, selvom jeg ikke helt ved hvad den laver i forestillingen. Også Torben Steno byder på flere små underholdende monologer, blandt andet om livet på elitedaters.

Christoffer Berdal har begået en morsom iscenesættelse af Damen med De Blå Tænder, som har godt fat i sit publikum, hele vejen igennem. Den appellerer nok allermest til de, der husker Emmas Dilemma fra sin gyldne periode og samfundskritikken er da heller ikke så skarp som man husker det fra dengang. Alligevel er det en seværdig forestilling, i særdeleshed på grund af en velspillende Mette Horn, der virker til at være i topform i øjeblikket.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Gudmund Thai

Inviteret

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Digging Deep