The House of Uhygge – Crazy Christmas Cabaret 2023

London Toast Theatre fejrer mange jubilæer i år. Dels er det Crazy Christmas Cabaret´s fyrretyvende jubilæum, dels er det femogtyvende gang forestillingen spilles i Glassalen i Tivoli, hvor de år efter år her tiltrukket både internationalt og dansk publikum til deres gakkede, musikalske og forførende forestilling. Dette har Tivoli valgt at fejre ved at opsige samarbejdet med London Toast Theatre, der fra næste år altså er hjemløse. Skuffelsen er til at tage at føle på, men Vivienne McKee og co gør alt hvad de kan for at skabe en underholdende afslutning på en æra.

Det er ellers lidt af en bedrift, at Vivienne McKee, der er midt i 70´erne (jeg måtte slå det op efter forestillingen og kunne næsten ikke tro det), stadig ligner en million og kan holde til at synge (måske ikke så godt mere, men også det bliver til humor i forestillingen) og danse i 2,5 timer. Med sit hold af danske og internationale performere, hvor Sebastian Harris er en dejlig tilføjelse og optræder i et vidunderligt hopla, sprudler McKee i den bedste Crazy Christmas Cabaret jeg endnu har overværet fra London Toast Theatre.

I år tager forestillingen udgangspunkt i en god sammenblanding af Dr Jekyll and mr Hyde og Dracula, og med små musikalske afstikkere til andre uhyggelige universer, blandt andet Rocky Horror Show og Familien Adams. Også verdenssituationen bliver behandlet lige fra Donald Trump til politiet i Vejle. Musikken og adskillige lydeffekter står The Graveyard Gremlins for.

På scenen er Sebastian Harris ny i Crazy Christmas sammenhæng, selvom han ellers er ved at være en erfaren herre. Han fremstår i et hopla som jeg aldrig har set ham før, dels som skotten Hamish, men især som wokeamerikanerne Ben Goodbody, der til forveksling ligner Ken fra Barbiefilmen. Han har travlt med at korrekse alle, så tidsåndens tæer ikke bliver trådt på, og så danner han modstykke til Kathrine Falkenbergs Gwyneth Honeypot, der til forveksling, sjovt nok, ligner Barbie. Falkenberg bidrager igen i år med vokalt overskud, selvom nogle af de musikalske arrangementer virker til at ligge lovligt lavt til hendes register. Andrew Jeffers er i vanlig stil klædt ud i det ene store skrud efter det andet som sygeplejersken Hyacinth Nutcracker og han optræder med upåklagelig timing, som altid. Kevin Kiernan Malloy er virkelig sjov som den domesticerede massemorder, Horrible Herbert, samt den distingverede Dr Jekyll. Claus de Lichtenberg er ikke til at kende som det nuttede monster Nobody, der bare gerne vil have “Huggies”. David Bateson er en tør grev Dracula og bliver undervejs også en forrygende “Sweet Transvestite” og deler generøst ud af sin humor og timing. McKee selv optræder dels som natklubsangerinden Lola Lieberdick, og Draculas kone Necrophilia, men den elskede figur Dr Van Helsingør med alle sine engelske fordanskninger eller danske forengelskninger dukker også op på scenen.

Og så er der alle traditionerne. Min ledsager denne aften var en såkaldt virgin, altså en person der aldrig har set Crazy Christmas Cabaret før. Det er altid lidt spændende hvordan en, der ikke kender til alle de mangfoldige traditioner, der gør forestillingen til en eksklusiv lille klub, reagerer. Men traditionerne er på ingen måde ekskluderende og min ledsager kunne nærmest ikke få armene ned efter endt forestilling.

Crazy Christmas Cabaret er en vidunderlige pause fra verdens alvolige begivenheder. En pause fyldt med humor og latter, der, hvis man altså giver slip og lader sig ride med på bølgen, byder på en ordentlig tur med motion til mavemusklerne og genopfriskning af smilerynkerne. Crazy Christmas Cabaret har aldrig været sjovere eller bedre. Lad os håbe, at dette ikke er slutningen på en fantastisk tradition, men hvis det er – hvilken slutning!

⭐⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Thomas Petri

Inviteret