Inden Vi Dør Synger Vi en Sang

På Sorte Hest genopsætter de i øjeblikket sidste års succes Inden vi dør synger vi en sang. Med udgangspunkt i livets gang og især hvordan livet rammer én i den voksne alder, føres vi hjertevarmt og eftertænksomt gennem et tæt sammenvævet tæppe af tekst og musik, der er udarbejdet af de medvirkende selv og instruktør Camilla Wargo Brekling.

Jeg har ikke så ofte tidligere set alderens betydning for livet, behandlet på en scene. Her får vi et nænsomt nedslag i de 3 skuespilleres liv, med fokus på tidens gang og hvad den gør for og ved os. Pianist Olivier Antunes, der også har lavet de vokale arrangementer, slår forestillingen an på sit klaver, som han i øvrigt kan få til at bøje sig fuldstændigt til sin vilje. Det er sjovt og imponerende, når hans fingre hvirvler over tangenterne, blandt andet i et forrygende potpourri over Bent Fabricius-Bjerres musik, men også som stille akkompagnement til de mere eftertænksomme numre.

Peter Oliver Hansen, Camilla Bendix og Maria Stenz får hver især deres egen plads i forestillingen. De er ikke helt unge længere og det giver dem et vidunderligt scenenærvær og en tyngde man tiltrækkes af. Særligt skinner Maria Stenz (83) i sin aldrende skrøbelighed, der samtidig giver den særlige robusthed man får af, at have været igennem lidt af hvert. Hun spiller med en vidunderlig integritet og har stadig en smuk stemme, der er dragende og levende.

Camilla Bendix (52) brøler sit urbrøl mens sveden render af hende, i hvert fald i den historie hun fortæller om hvordan det er at være kvinde i overgangsalderen. Det er ikke bare overgangsalderen der får lyset og nærværet til at stråle fra hende, det er også selvrespekten, som kommer af at have sagt fra overfor mænd, der ville udnytte hende, i løbet af hendes karriere. Samtidig vifter Peter Oliver Hansen (55) med hænderne i I will survive, som han vitterligt gjorde efter en kræftsygdom havde fået tag i ham. Oliver Hansen mestrer det morsomme og flagrende men skifter i ét nu over til ubehagligt intenst nærvær når han fortæller om instuktørers lidt for nærgående “lege” hos teenageren, den kommende skuespiller.

Alle de medvirkendes fortællinger kædes sammen af smukke sange, som skuespillerne synger sammen eller hver for sig og som rammer det hele ind i et melankolsk og eftertænksomt udtryk, i alt fra Andreas Odbjerg til Kai Normann Andersen. I et råt scenerum, der stemmer godt overens med Sorte Hest´s konceptdesign, optræder de medvirkende, godt hjulpet på vej af Lasse Svarre Christiansens lysdesign.

Inden vi dør synger vi en sang, er en rørende kommentar til livet efter de 50, eller efter de 80, hvor summen af levede oplevelser hver dag byder ind med en central tyngdekraft på hverdagslivet, om man vil det eller ej. Summen af gode og dårlige oplevelser, glæder og sorger, udgør et helt menneskeliv, der graviterer side om side med og i relation til andre. Hjertevarm, levende og nærværende forestilling, som man skal unde sig selv og især hvis man selv er nået til de 50.

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Robin Skjoldborg

Inviteret