Giant Steps. Balanchine – Elo – Lander

Giant Steps er et ballekoncept som Den Kongelige Ballet har kørt med i nogle år og som består af en aften med tre mindre værker. Temaet kan være nulevende koreografer, store mestre, eller andet. I denne omgang præsenterer balletten to værker koreograferet af gamle mestre, mens ét er helt nykoreograferet.

Aftenen starter med Balanchines Serenade med musik af Tjajkovskij. Kun strygerne indfinder sig på pladserne i orkestergraven og de spiller Tjajkovskijs smukke musik med violinernes konstante underlæggende bevægelse. På scenen bevæger danserne sig yndefuldt rundt, klædt i lyseblå tylkjoler. Smukt udgør de forskellige formationer, indtil de pludselig falder om og håret løsnes. På tværs af scenen ledes Sebastian Pico Haynes af en af de blåkædte ballerinaer. En hånd for øjnene i smuk gang. Ballerinaernes tåspidssko klikker rytmisk mod gulvet i takt til musikken. Her er ingen historie, men det er smukt at se hvordan musikken leder danserne, eller måske er det omvendt.

Som andet værk er den helt nykoreograferede Sibelius´ 4. symfoni. Det hedder både balletværket og musikken og her har alle musikerne indfundet sig, for Sibelius skriver mere storladent og sine steder dissonant, end Tjajkosvkij. Danserne er klædt i brune kostumer med guldmarkeringer. Der er kun herrer på scenen. Forfriskende, for i den klassiske ballet agerer herrerne mest hjælpere for damerne, men her står de i egen ret, med deres helt eget udtryk. Kostumerne og den pyramidelignende projektion på bagskærmen, leder mine tanker hen på Egypten og noget mytisk, selvom jeg kan læse mig til i programmet, at værket handler om en søskendeflok af unge mændi Finland, der forsøger at tilpasse sig. En enkelt dame – Wilma Giglio – indfinder sig og giver feminint modspil til den maskuline dans.

Til slut endnu en klassiker, nemlig Harald Landers Etudes. Lander koreograferede dette værk som en kærlighedserklæring til den klassiske ballet. Vi ser balletdanserne ved barren udføre klassiske øvelser. Intet er let og det er hårdt arbejde, hvilket fremgår tydeligt. Det hårde arbejde afbrydes af en ballerina, Emma Riis-Kofoed og to herrer, Jón Axel Fransson og Alban Lendorf, der med ynde demonstrerer hvad alt det hårde arbejder leder til. I denne udgave er der også leget med kostumerne, der er i kontrast til hinanden med sort og hvid, mens de tre solister er klædt i kridhvid. Det er uden tvivl aftenens højdepunkt.

Giant Steps udgør en interessant balletaften der spænder bredt fra gamle klassikere til nye værker. Det er også skønt at mærke ny strømninger i balletten med et værk næsten kun til herrer, for der er vel næppe noget så heteronormativt som ballet, paradoksalt nok. Man må beundre disse dansere for deres virtuositet!

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Camilla Winther