Poesiklubben

Teater mer´ på Jord, en ny vækstlagsgruppe der vil frem i verden, byder indenfor til debutforestillingen: “Poesiklubben”. Bagkvinderne er Monika Dehn og Carla Adele Skousen, der sammen med en gruppe helt unge skuespillere, tager hul på en lovende fremtid i vækstlaget. På trods af deres unge alder, er det relativt rutinerede kræfter der står på scenen. Flere af de medvirkende har solide baggrunde blandt andet fra Eventyrteatret og Det Ny Teater, tv og film og en enkelt er uddannet moderne danser. Altså absolut ikke dilletanter. Deres erklærede mål er: “… at skabe det teater, som vi har savnet i kulturscenen”

Poesiklubben er også ny dramatik, skrevet af de to selvsamme ildsjæle. Omdrejningspunktet er en gruppe af søgende, unge mennesker, der samles en gang om ugen for at læse og diskutere poesi. De indfinder sig i gruppen af forskellige årsager og hver især står de i et brydningsfelt. De eksistentielle diskussioner som poesien udløser, forandrer dem alle på hver sin måde.

Der er varmt under taget på Teaterhuset, så udstyret med kolde drikkevarer, indfinder jeg mig i Xenonsalen. På scenen står 6 stole i en halvcirkel. Og fra denne halvcirkel udspiller Poesiklubben sig for os, i ro og mag. Forestillingen har bestemt ikke travlt, men formår alligevel at blive på den rigige side af balancegangen mellem interessant og kedelig. Rent dramaturgisk er der et par knaster. Det virker for eksempel somom “Poesiklubben” udspiller sig i et univers, hvor hver dag er onsdag. I hvert fald bliver de ved med at referere til: “igår” som sidste gang de så hinanden. Desuden virker det til, at deltagerne i klubben også går i det samme tøj hver onsdag. Nuvel, det er detaljer.

Forestillingen er et kammerspil og en lang filosofisk, undersøgende samtale imellem unge, søgende, mennesker, der endnu er relativt uspolerede og åbne for nye relationer. Det føles meget rent og fredfyldt, selvom der da er nogle bølgegange undervejs. Man kan let glide ind i forestillingen som en slags meditation. Måske kunne man savne lidt mere liv på scenen, skuespillerne bliver meget stationære på de 6 stole i halvcirklen. Til gengæld byder de alle på smukt baggrundsspil, som er underholdende at iagttage.

En særlig fornøjelse i denne disciplin, er Samuel Traum, der fjerner fluer fra kaffen, stirrer tomt ud i luften og besidderisk gnasker kager, mens hans udkårne erklærer ham sin kærlighed. Han har den mest vidunderlige lilledrengsreaktion, da Eleonora, spillet af Monika Dehn, endelig erklærer sin kærlighed til ham. Traum kan i øvrigt også opleves i titelrollen i Eventyrteatrets efterårsforestilling: “Peter Pan.” På den måde markerer denne forestilling også en mere voksen genre for ham.

Dehn har, som Eleonora, til gengæld en voldsom passiv aggressivitet og serverer nogle lidt vel hårde sandheder, der besværliggør hendes relationsdannelse til de øvrige gruppedeltagere. Magnus Sterling Borchert er skyggebarnet Wilhelm. Hjemme er en bror med særlige behov der fylder og hvor Wilhelm drømmer om at komme til USA og gå på college, tynger virkeligheden i Danmark. Wilhelm spilles fint og tilbageholdent af Borchert. Ved Wilhelms side er Kristine Meinert Pedersen som trofaste Norma, der er et rent overskudsmenneske, som altid vil hjælpe og hvis liv får en gevaldig indflydelse på resten af holdet, også efter det overraskende pludseligt ender. Nynne Theodora Overvald giver den kønne og perfekte Mia en lidt mørkere dybde, for hvad er det egentlig der er foregået i hendes hjem med en stedfar og 3 stedbrødre? Johanna, i Liva Lucia Nørskovs skikkelse, har fået hele sit liv smidt op i luften, da balletkarrieren krakelerer på grund af en knæskade og hvad skal man så givet livet af indhold?

Teater mer´på Jord debuterer med en stærk forestilling, der tager fat på unges indre liv, håb og drømme, på en rolig og næsten meditativ måde. Skuespillerholdet er stærkt og kan derfor også fastholde vores opmærksomhed i den time og 45 minutter, som forestillingen varer. Selvom man måske godt kunne have ønsket sig en lidt tydeligere dramturgi og lidt mere spræl i karaktererne, er der en nænsomhed over manuskriptet som føles meget uspoleret. Det skal blive spændende hvad Teater Mer´på Jord finder på i fremtiden!

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om Poesiklubben og Teater Mer’ på Jord her.

📸: Jonathan Tage Meinert Pedersen