Aktivisterne

Det er et velvalgt sted, Teatergrad har valgt at holde premiere på deres nye forestilling Aktivisterne. Demokratigarage, der huser flere NGO´er og hvor der arbejdes med demokrati, danner fin baggrund for en hybridforestilling om aktivisme gennem de sidste 60 år. En teaterkoncert med noget på hjerte.

Hvem er de så, aktivisterne? Går man aktivisme lidt efter i sømmene, vil man opdage, at det er os allesammen. De fleste af os udøver af og til en eller anden form for aktivisme. Et læserbrev, deltagelse i en demonstration, for ikke at tale om debatten på sociale medier.

Teatergrad gentager deres teaterhybridform fra Tilbage til Højskolen, og kombinerer musik og tekst. På musiksiden en del numre vi allerede kender, men også nyskrevne, følsomme numre, af Marie Louise Von Bülow, der selv er med på scenen. Imellem numrene spilles korte tekster, der giver krop til fortællingen og ledsages af video på den skærm, der også grænser scenerummet af bagtil. Centralt i det hele er en rød, lækker sofa, placeret. I dette møbel bruger vi danskere angiveligt rigtig meget tid. Tilsammen bruger publikum til premieren flere hundrede år, hvis man skal tro Teatergrad. Måske år man kunne have brugt på noget andet? Scenografien af Nikolaj Heiselberg Trap er enkel, men virkningsfuld.

Den unge Alfred Nordhøj Kann gør en meget fin teaterdebut og imponerer især med sin klare stemme, der gør sig godt i de poppede numre. Han bidrager også med ungdommelig indignation og rådvildhed. Rolf Hansen og Christine Worre Kann giver tyngde, rent dramatisk, mens Marie Louise Von Bülow, sætter salen i kog med en gedigen omgang “Killing in The Name”.

Forestillingen løfter sig især op på et højere niveau, under de numre, der ledsages af videomontager fra verdens brændpunkter, produceret af Flora Pelle Brandt. “I kan ikke slå os ihjel”, med billeder af rasende kvinder, der klipper deres hår af på gaden i Iran, ruiner i Gaza og oversvømmede dagligvareforretninger i Esbjerg. Virkningsfuldt og tankevækkende.

Teatergrad og instruktør Leiv Arne Kjøllmoen, kommer godt rundtom aktivisme, samtidig med at de også runder de omkostninger aktivisme kan have. For hvad nytter det egentlig, hvor skal man starte – krig, klima, ulighed? Der er nok at tage af. Og hvornår bliver aktivisme, terrorisme? Og kan en retfærdig kamp have ofre på begge sider? En øvelse udi i begrænsningens kunst ville dog have gjort forestillingen godt, for Teatergrad vil gerne dække det hele og forestillingen bliver til sidst meget lang og lidt ufokuseret. Man kunne med fordel have fjernet et par passager og stået med en meget stærkere og strammere forestilling.

Dog virkelig en spændende og i passager helt perfekt forestilling, der i den grad har noget på hjerte – og når teater har noget på hjerte, er det bedst. Teatergrad udvikler sig i spændende retninger i øjeblikket og mon ikke vi kommer til at se mange flere rigtig interessante forestillinger fra dem i fremtiden?

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Per Morten Abrahamsen

Inviteret