Hamlets Stjerne

En af de ting der er vigtige for mig, når jeg ser teater er, at den forestilling jeg nu ser, kan stå i egen ret. Den skal være forståelig med det forhåndskendskab man har og ikke fordre at man forbereder sig. Derfor forbereder jeg mig minimalt, ja jeg forsøger faktisk at vide så lidt som muligt om den forestilling jeg skal se. Det giver af og til nogle lidt spøjse oplevelser, hvor min oplevelse og afsenderens budskab ikke altid hænger sammen. Det betyder ikke nødvendigvis at oplevelsen er dårlig, men det er en spøjs fornemmelse, når jeg i programmet, kan læse om en helt anden forestilling end den jeg synes jeg oplevede.

Sådan en oplevelse havde jeg onsdag i sidste uge, da jeg besøge Hamletscenen på Kronborg til forestillingen Hamlets Stjerne med Ken Vedsegaard som ene mand på scenen. Forestillingen tager udgangspunkt i en mand, der under sit arbejde med Shakespeares Hamlet, tager afstikkere til en af Danmarkshistoriens store skikkelser, nemlig Tycho Brahe og undervejs afdækker gåden om hvordan han døde. Var det et mord? Eller var det den sprængte blære, som er alment kendt?

Vedsegaard bevæger sig rundt i en bred scenografi af Catia Hauberg Engel, der mest leder tankerne hen på en film noir-lignende detektiv. Her er mange flotte detaljer, især er jeg vild med den måde som de små planeter hænger ned og og afbilder universet, for ikke at tale om den måde de spreder lyset på, så strålerne rammer publikum i ansigtet. Der gemmer sig også flere overraskelser i scenografien, som jeg ikke skal afsløre her.

Det er teaterdirektør Lars Roman Engel selv, der både har skrevet den grundige, men også noget omstændige tekst, samt instrueret forestillingen. Vedsegaard er god. Han skifter uhindret imellem de mange forskellige roller, der strækker sig fra Tycho Brahe over Kong Christian 4. til en kæreste, der ikke kan forstå hvor hans partner er forsvundet hen. Metalagene hober sig op. Sine steder er det ganske morsomt, særligt når Vedsegaard brat bliver hevet ud af sin indre forestillingsverden.

Forestillingen er lidt lang og tung, men også interessant, hvor en detektivtype frenetisk forsøger at kæde Tycho Brahe og Hamlet sammen. Det fremgår af programmet, at forestillingen handler om en skuespillers arbejde med titelrollen i Hamlet og hvordan han hvirvles ind i en parallelfortælling om Tycho Brahes nyopdagelse, stjernen Stella Nova 1572. Den fortælling fremgår ikke så tydeligt som man kunne ønske sig, men den fortælling der istedet kommer frem, er også spændende nok.

Hamlets stjerne er en rodet fornøjelse, der absolut har gode elementer, men er komplet uforståelig, hvis man ikke er meget velbevandret udi Tycho Brahes sammenkædning med Shakespeare, og koblingen med Hamlet har undertegnede stadig ikke forstået. Vedsegaard leverer et gedigent stykke skuespilarbejde, men har ulige vilkår i en tekst, der bliver meget tung i længden. Kender man til koblingen mellem Shakespeare og Tycho Brahe på forhånd, og er velbevandret udi i Danmarks- og verdenshistorien, vil man givetvis få noget helt andet ud af forestillingen end undertegnede. I min optik kræver denne forestilling (for) meget af sit publikum.

⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Bo Nymann

Inviteret